Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 13. 1ste juli
- Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Fra „Komiteen for arbeidertoget 17de mai“ en af dens formand,
Chr. H. Knudsen undertegnet „Forestilling angaaende spørgsmaalet om
almindelig stemmeret", dateret 17de mai 1890, i hvilken forestilling det
bl. a. heder:
„Lad alle faa lige borgerret — ogsaa kvinderne; thi først da kan
der blive tale om sandt broderskab og søsterforhold i vort samfund. “
3. Forestilling fra Rogne sogns arbejderforening af 16de februar
1890 (kfr. indst. S. no. VI for d. a., pag. 3, 2den sp.).
* *
*
Komiteens flertal (5 medlemmer) kan ikke anbefale noget af de
foreliggende grundlovsforslag til at bifaldes.
Det har ikke undgaaet flertallets opmærksomhed, at der inden vort
samfund vistnok gives mange kvinder, der ved sin sociale og økonomiske
stilling opfylder de betingelser for stemmeret, der nu kun gjælder
mandspersoner, og at man heraf har villet drage den slutning, at det
er en uretfærdighed at negte kvinderne et gode, for hvis opnaaelse de
dog opfylder de grundlovmæssige betingelser. Er denne slutning
rigtig, gjælder den saa meget mere de forslag eller alternativer, der
gaar ud paa en udvidelse af stemmeretten eller indførelse af almindelig
stemmeret, da det er saa meget lettere at præstere betingelserne for
kvinders stemmeret, jo mere stemmeretten udvides. En saadan slutning
kan imidlertid efter flertallets mening ikke uden videre drages. Det
spørgsmaal maa nemlig først afgjøres, hvorvidt det principielt kan
ansees for rigtigt overhovedet at drage kvinderne ind i det offentlige
liv ved at meddele dem politisk stemmeret. Dette spørgsmaal finder
flertallet at maatte besvare benegtende. Det er at befrygte, at det for
maal, man har troet at naa ved en saadan grundlovsforandring, saa
langt fra opnaaes, at kvinderne derved meget mere udsættes for at
føres ind i en stilling, der er værre end den, hvori man antager de nu
befinder sig. Den lære, at mand og kvinde, naar forskjellen i kjøn
blot undtages, er hinanden fuldstændig lige i anlæg og evner, beror
efter flertallets mening mere paa abstrakte, fra selve livet løsrevne
teorier end paa kjendsgjerninger og erfaring, og det skulde neppe
kunne betegnes anderledes end som en selvmodsigelse, naar man ud
af en forudsat lighed mellem mand og kvinde fordrer at kvinden, naar
hun trods ligheden med manden dog faktisk har trukket det korteste
straa i tilværelsens og udviklingens kamp, nu skal forhjælpes til at
træde op mod mandens angivelige overgreb og derigjennem hævde sin
stilling som mandens konkurrent paa alle livets omraader; en saadan
modus vivendi forudsætter dog meget mere en modsætning end en
lighed mellem mand og kvinde, et modsætningsforhold, der under ud
viklingens gang, hvis den ellers sker konsekvent, maa blive mere og
198 Nylænde, iste juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:11 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1890/0204.html
