Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget fremskridt i det engelske parlament; men for ikke ret lang tid
siden udstedte ikke mindre end 100 kvinder et opraab til Englands
kvinder, og blandt underskriverne er der en flerhed, som staar i en
meget hoi anseelse. Det heder i opraabet: „Ihvorvel vi onsker den
muligst fulde udvikling af kvindernes anlæg, kræfter og opdragelse,
tror vi, at deres virksomhed for staten og deres forpligtelser imod den
til alle tider vil være væsentlig forskjellige fra mændenes. En mængde
stilhnger kan umulig beklædes af kvinder paa grund af deres kjøn, og
kvinderne i England har overhovedet tilstrækkelig indflydelse i politiske
anliggender. Deres nyttige virksomhed i skoleraad, fattigvæsen og des
lige maa anerkjendes. Den indflydelse, kvinderne for øjeblikket udøver
i politiken, maa fornemmelig tilskrives deres bestræbelse for at give
den et ethisk grundlag. Inflydelsens styrke afhænger i høi grad af
kvindernes sympatetiske uinteresserethed, og denne vilde blive alvorlig
truet, naar de blandede sig direkte i den politiske partikamp. Ud
videlsen af den almindelige stemmeret til kvinder er overhovedet et
spørgsmaal, som ikke er modent til løsning endnu". Opraabet slutter
med følgende ord: „Intet kan ligge os mere fjernt end at ville ned
sætte kvindernes stilling og betydning. Netop fordi vi anerkjender
kvindernes uhyre virksomhed for offentligheden, er vi modstandere af
enhver forholdsregel, som kan hemme denne virksomhed. Vi er over
beviste om, at bestræbelsen for at skabe ydre lighed mellem mænd og
kvinder ikke blot er skadelig, men rent ud umoralsk. Den vil føre til
en fuldstændig falsk opfattelse af kvindens sande værdighed og særlige
mission, og følgerne vil blive personlige kampe og rivaliteter, hvor den
menneskelige families to kjøn ene og alene burde arbeide i fællesskab
og give hver sit bidrag i henhold til deres karakteristiske egenskaber
og bedste anlæg“. Denne protest er kommen nu, efteråt politisk stem
meret for kvinder har staaet paa dagsordenen i 23 aar, efteråt den har
vundef adskillig fremgang, og efteråt man har opagiteret Englands kvin
der med de nævnte doktriner; men reaktionen synes nu at komme ved
dette opraab, som er indtaget i „The Nineteenth Century“ for ganske
kort tid siden. Hvad øen Man angaar, saa skal det bemærkes, at
denne, ialfald nominelt, danner et eget lidet kongerige for sig selv, og
at stemmeretten der grundes paa eiendom; den er altsaa ikke nogen
personlig ret. Det er nærmest det samme forhold, som i Østerrige,
forsaavidt kvinden der er stemmeberettiget, og i Sverige, hvor det
heder: „Det är jorden, som röster“; det er altsaa ingen personlig ret,
som her tilkommer kvinden. Om dette forhold siger socialisten Bebel
i sin bog „Die Frau“ jeg skal i parenthes bemærke, at socialisterne
sværmer meget for kvindestemmeretten han siger: „Netop i Tysk
land, f. eks. i Sachsen, har kvinden, visselig undtagelsesvis, stemmeret.
Ifølge forordning for landskommunerne har hun aktiv valgret, forsaavidt
220 Nylænde, 15de juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
