Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun er eiendomsbesidder og ugift. Forudsat, at i en forsamling fler
tallet af valgberettigede bestod af ugite kvindelige eiendomsbesiddere,
saa kunde disse vælge kommunalbestyrelse, men de maatte vælge —
mænd. Saasnart kvinden gifter sig, taber hun sin stemmeret, som gaar
over til manden; afhændes jordeiendommen, taber begge stemmeretten.
Valgretten er saaledes ei bunden til personen, men til — jorden. Dette
er meget betegnende for den herskende statsmoral og statsanskuelse.
Menneske, du er et intet forsaavidt du ikke har penge eller gods;
forstand og dannelse er bisager, som ikke gjælder noget“. Der ser vi
altsaa hans betragtning af, hvad saa mange, der hylder kvindesagen,
og som staar socialismen meget nær, netop paaberaaber sig til fordel
for at indføre kvindens politiske stemmeret i vort land. Jeg kunde
havt lyst til at gjøre nogle bemærkninger i anledning af mindretallets
udtalelser om de forskjellige love, som er blevne gjennemførte i vort
land til fordel for kvinden; men da mindretallets ordfører ikke har
berørt den side af sagen, skal jeg ikke indlade mig nærmere derpaa.
Jeg vil kun sige, at de love, saavidt jeg har kunnet finde — og jeg
har undersøgt sagen — ikke staar i mindste forbindelse med den be
vægelse, som har stillet politisk stemmeret for kvinder paa dagsordenen.
Der er enkelte love og ordninger, som er fremgaaede af den samme
aand og tankegang, saaledes f. eks. spørgsmaalet om fellesundervis
ning og lovene om kvindens adgang til eksamen artium, eksamen
filosoficum og embedseksamen ved vort universitet; men jeg skal ikke
indlade mig nærmere paa det. Kun vil jeg tilføye, at naar man her
vil principielt besvare det spørgsmaal, hvorvidt kvinden bør deltage i
det offentlige liv, bør man se hen til det kald og den opgave, som kvin
den i det hele taget efter sin natur, efter sine evner og anlæg nærmest
er henvist til. Komiteens flertal har i dette stykke, saavidt jeg kan
skjønne, udtalt sig saavidt tydelig, som det kan gjøres i en indstilling
med den kortest mulige affatning. Man finder, at kvinden vel bør
udrustes efter sine evner, efter sine anlæg og efter den livsopgave,
hvortil hun nærmest er henvist; man finder, det er godt og vel, at
den selvstændige kvinde udrustes, uddannes, opdrages saaledes, at hun
kan finde en selvstændig virksomhed; men at føre hende ind i det
politiske liv, det mener jeg vil saa langt fra bringe hende en større
indflydelse paa udviklingen i det hele, at det tvertimod vil komme til
baade at føre udviklingen seiv i en helt anden retning og true kvinden
med at tabe de fordele, som hun kanske nu har. Det synes mig
ogsaa at være aldeles klart udtalt i, hvad jeg oplæste af det opraab,
som nylig er udstedt i England. Mindretallet grunder sit hele votum
paa menneskerettighederne. Jeg forsøgte under debatten om den
almindelige stemmeret for mænd at antyde, hvor aldeles inkonsekvent
det Var, at menneskerettighedernes forkjæmpere stemte for noget andet
Nylænde, 15de juli 1890. 221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
