Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som det her gjælder om, er dem, som de er knyttet til ved de aller
nærmeste baand, det er dem, hvem de har mødt saaledes i livet, at
de ligeoverfor dem bøier sig i den dybeste ærbødighed, hvori menne
sker kan bøie sig for mennesker. Kanske, dersom de ærede herrer
tænkte sig sagen saaledes personlig ind paa livet, at vi saa fik mindre
at høre om allehaande abstrakte teorier og allebaande udtalelser om
kvinden og hvad vi skal tillade og indrømme kvinden, vi mænd.
Kanske vi saa gik lige løs paa sagen og spurgte ud af den erfaring,
som vi seiv har i vore allernærmeste hjern: er det rigtigt, er det rime
ligt, er det overensstemmende med almindelig sund menneskesands og
al ærlig menneskefølelse, at vi her tager det skridt, som foreslaaes?
Dersom vi bare vilde stille sagen saaledes, saa kanske vi kunde und
lade at komme ind paa, hvad flertallet kræver som først og fremst
nødvendigt i denne sag, komme ind paa en principiel afgjørelse af,
hvorvidt det i det hele skal være berettiget at give kvinder stemmeret.
Jeg skal ikke foreløbig indlade mig paa nogen saadan principiel debat;
jeg skal gaa ud fra det, som flertallet finder, at man ikke kan gaa ud
fra, de almindelige praktiske forhold, hvori vi staar i livet; kanske vi
ved hjælp af dem kunde komme til at naa med større fylde og klar
hed til afgjørelse af dette saakaldte principielle spørgsmaal. Jeg lægger
da min debat udelukkende paa grundlovsbestemmelsen, saaledes som
den nu er, — litr. a: de, som er eller har været embedsmænd Nu,
dette gjælder ganske vist ikke for øieblikket kvinder; dersom man skulde
tro komiteens ærede ordfører, maa dette litera endogsaa føre til, at det
er saa omtrent umuligt i formel henseende at stemme for kvinders
stemmeret, fordi kvinder ikke er embedsmænd. Ja, jeg skal give den
ærede repræsentant to udveie for det der; den ene udvei det er den,
at enten bliver ingen kvinde stemmeberettiget paa grundlag af embeds
mandsstillingen, eller ogsaa gjør vi ogsaa embedsmandsstillingen aaben
i sin tid for kvinder, og de bliver stemmeberettigede paa det grundlag.
Hvad enten det ene eller det andet bliver tilfældet, er der fra dette litera
intetsomhelst at hente til, at man skulde ville nægte kvinder stemmeret.
Gaar man ud fra, at kvinder i sin tid bliver embedsmænd, og det kan
vi ikke nægte dem — det er bare meningsløs tale at ville sige, naar
man har ført dem lige hen paa grænsen, lige hen til embedseksamen,
at det skal kunne gaa an i længden at nægte dem at indtage den
stilling, embedseksamen fører til — gaar man, siger jeg, ud fra, at
kvinder i sin tid vil blive embedsmænd, saa er det det simple spørgs
maal: kan man saa med nogensomhelst mening nægte kvinder, der er
i embedsmandsstilling, at være stemmeberettigede? Men seiv om man
aldeles bortser fra dette punkt, saa gaar jeg videre i § 50 og spørger
da: Kvinder, som paa landet eier eller har leiet matrikuleret jord, og
da særskilt alle de mange gaardmandsenker, som sidder rundt omkring
Nylæncle, 15de juli 1890. 223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
