Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forslag end det om almindelig stemmeret. Jeg holder fast ved disse
udtalelser. Skal menneskerettighederne hævdes som grundlag for po
litisk stemmeret da er almindelig stemmeret for mænd og for kvinder
det eneste konsekvente; alt andet bryder paa konsekventserne, og
derfor maa de herrer, hvis de vil være konsekvente, stemme mod
ethvert andet forslag. Men mest inkonsekvent af alt er dog virkelig
det alternativ A til forslag VII., som mindretallet har optaget. For det
første er der i dette alternativ to litera, som aldeles ikke er anvende
lige paa kvinder; thi de kan hverken være embedsmænd eller rettig
hedsmænd i Finmarken. Allerede af den grund skulde det jo synes
besynderligt, at man paastaar, at kvinder, ved at blive stemmeberet
tigede efter dette alternativ, bliver ligestillede med mænd i politisk hen
seende. Aldeles ikke, medmindre man da vil gaa til det, som vistnok
kanske ogsaa er tilsigtet, at man, naar dette forslag er vedtaget, vil
sige: „Ja, stortinget har ved at vedtage dette forslag ogsaa i grunden
bundet sig til at gjøre kvinden til embedsmand". Til rettighedsmand i
Finmarken tror jeg ikke de vil gjøre hende; thi det er ikke noget stort.
Dernæst er det en ligefrem inkonsekvense at anbefale eller opstille et
hvilketsomhelst forslag, hvorved indtræden i ægteskab i visse tilfælde
medfører tab af stemmeret for kvinden. Er det da saa, at dette, at
indtræde i ægteskab, virkelig skal stilles i klasse med forbrydelse efter
grundlovens § 53? Tab af stemmeret kan ellers kun ske ifølge denne
paragraf, men hvis man vedtager dette forslag, tabes stemmeret altsaa
ved indtræden i ægteskab — eller, om man forudsætter, at den ene
part dør før den anden, hvilket jo almindelig er tilfældet, sker der en
suspension af stemmeret, saa at altsaa indtræden i ægteskab er at stille
i klasse med fallit. Det synes besjmderligt, at d’hrr. menneskerettig
hedernes haandhævere vil gaa hen og gjøre noget saadant. Efter hvad
jeg har udtalt, kan jeg ikke andet end stemme mod det foreliggende
forslag og anbefale alle andre at gjøre det. De øvrige forslag, saaledes
forslag VI., kan der efter mindretallets mening paa ingen maade være
tale om af formelle grunde, og forslag VII. alternativ A er det mest
meningsløse, som vel kan tænkes.
Ullmann: Naar man skal gaa til en afgjørelse af denne sag, er
det bedst paa forhaand at gjøre sig seiv opmærksom paa, at det, som
det her dreier sig om, er den ting: hvorvidt skal vi nu give stemmeret
til vor moder, til vore søstre, til vor hustru? Thi seiv om det ikke
netop i direkte forstand bliver til den, som vi har til moder, dem, som
vi har til søstre, den, vi har til hustru, — det er dog alligevel overfor
mennesker, der staar ligestillet med dem, vi her skal træffe en afgjø
relse, ja det er maaske endog lige direkte dem, som staar i dette for
hold til os, det her gjælder. Jeg vil bede de ærede repræsentanter ved
en videre debat om denne ting at lægge sig den sag paa hjerte, at de,
222 Nylæiule, 15de juli 189Ö.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
