Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er adskilligt i denne sag, som vi her debatterer, som kan indbyde til
spøg Komiteminoriteten gaar, som den siger, ud fra den enkle, uimod
sigelige sandhed, som efter dens mening hidtil dog altfor lidet har trængt
igjennem, at kvinden ligesaavel som manden er og bør ansees for et
menneske osv. Det synes efter dette, som om minoriteten sigter dem,
som ikke kommer til samme konklusion som den seiv, for ikke fuldt
at have erkjendt denne enkle og uimodsigelige sandhed Jeg hører til
dem, som ikke anser det heldigt, at der tildeles kvinder politisk stemme
ret. Men jeg mener dog, hvad ridderlighed overfor kvinden angaar,
ikke at staa tilbage hverken for den ærede komiteminoritet og heller
ikke for repræsentanten fra Bratsberg, som igaar i saa stærke og varme
ord hævdede kvindens politiske ligestilling med manden. Ja, jeg mener
mig endogsaa at være i besiddelse af en større ridderlighed end disse
herrer, fordi jeg vil spare vore kvinder fra en af livets haardeste kon
flikter. Ogsaa jeg erkjender fuldt ud, at kvinden er et menneske, eller
som minoriteten i velvalgte ord udtrykker det, „at hun er et selvstæn
digt, tænkende og villende væsen med rettigheder og pligter og per
sonligt ansvarJeg erkjender dette; men heraf følger efter min mening
ingenlunde, at hun derfor skulde have krav paa politisk stemmeret. I
det hele taget forekommer det mig, at mindretallet blander sammen to
ting, som maa holdes ud fra hinanden. Det, som man i vore dage
kalder kvindeemancipation eller kvindesagen, har nemlig 2 sider. Den
ene side er den, som jeg vil kalde for den økonomisk-sociale. Vore
dages arbeidsforhold har bevirket, at der navnlig blandt kvinderne er
er et stort antal, som er blevet arbeidsløse, idet der er blevet et over
skud af arbeidskraft ligeoverfor det arbeide, som er forhaanden. Det
er dog ikke saa meget de kvinder, som er henviste til det grovere
legemlige arbejde, som dette gjælder. Saaledes f. eks. udover lands
bygden, hvor de fleste kvinder faar fuld anvendelse for sin tid og sine
arbeidskræfter i huset og hjemmet, der er dette sociale onde afmeget mindre
betydning, og det samme kan ogsaa siges for en stor del at gjælde
den kvindelige arbejderklasse i byerne. Det er iet ganske andet lag
i samfundet, at denne økonomiske og sociale nødstilstand findes. Det
er blandt alle dem, hvis traditioner og opdragelse har gjort, at de ikke
vel er skikkede for det grovere legemlige arbeide. Antallet af ubeskjæf
tigede kvinder i disse samfundslag er, som alle ländes statistik udviser,
i stadigt stigende. Navnlig er det tilfældet ide store byer eller i det
hele taget overalt, hvor man er kommen længst bort fra de simple og
naturlige forhold. Der er saaledes ogsaa hos os, navnlig her i Chri
stiania, et ganske overordentlig stort antal kvinder, hvem det ikke har
lykkes at faa en beskjæftigelse, hvorved de er istand til seiv at erhverve
sit livsophojd. De krav, som altid har været opstillet til sønnerne, at
de, naar de er komne ud over sine læreaar, skal forsørge sig seiv,
Nylænde, iste august 1890. 233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
