Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver nu mere og mere reist ogsaa for kvindernes vedkommende. Det
er jo saa, at vore dages økonomiske forhold er af den natur, at familie
fædrene ikke økonomisk orker at lade de voksne døtre være hjemme,
men maa kræve, at de seiv forsørger sig. Det er den omstændighed,
som har reist denne side, den økonomisk-sociale, af kvindebevægelsen,
og det er denne side, som jeg vil regne for fuldt berettiget, paa samme
tid som jeg fastholder, at den ikke maa blandes sammen med den
side, som jeg vil kalde den radikale. Man kan beklage, at der er saa
mange kvinder, rigt udrustede med arbeidskraft og arbeidslyst, som
ikke kan finde en passende beskjæfttgelse eller passende anvendelse for
disse sine egenskabcr. Den naturligste anvendelse af dem er i huset
og hjemmet, men vore dages samfundsforhold er nu engang blevne
saadanne, at ikke alle der kan finde, hvad jeg, som sagt, vil kalde for
den naturligste anvendelse for sin arbejdskraft. Og derfor bør bestræ
belserne utvivlsomt gaa ud paa at gjøre, hvad man kan, for at raade
bod paa, hvad jeg vil kalde et af vor tids allerstørste sociale onder.
Det blev af den ærede repræsentant fra Bratsberg igaar nævnt, at der
intet bør være i veien for, at kvinder kan anvendes paa alle de livets
omraader, som manden hidindtil har indehavt; han nævnte i denne
forbindelse embedsstanden. Ja, for mit personlige vedkommende vil jeg
sige, at der findes de embeder, som jeg ikke vilde nære nogen betæn
kelighed ved at overdrage til kvinder, f. eks alle de, hvor hun ikke
sættes i den strenge og haarde rapport til virkeligheden og alle dens
konflikter, f. eks. i postvæsenet eller ved de offentlige kontorer. Men
der findes ogsaa bestillinger, ligeoverfor hvilke man — jeg appellerer
til den sunde fornuft — siger: nei, i dem vil vi nødig se kvinder. Jeg
tror saaledes f. eks. ikke, at det vilde være noget opbyggeligt syn at
se en kvinde paa prædikestolen. Heller ikke tror jeg, at der er mange,
som vilde finde det at svare til det ideal, man nu fra gammel tid har
havt af kvindeligheden — kanske det er et forældet ideal, men der er
nu ialfald mange, som holder paa det endnu — at se hende f. eks.
som søofficer eller som ritmester eller kaptein ved linie eller landværn,
og endnu mindre f. eks. som matroser, som søfolk og som politikon
stabler. Der er her utvivlsomt en grænse. Det er ikke saa ganske
let at sige netop, hvor grænsen findes ; men der findes en grænse, og
denne grænse er det, som opdrages af det, som jeg og alle de gammel
dagse kalder for kvindelighed. Jeg har heller slet intet mod, at kvinden
i høiere grad end hidtil anvendes f. eks. i skolens og i fattigvæsenets
tjeneste. Jeg tror, at her er et felt for hendes evner og begavelse.
Dog vil jeg udtrykkelig forbeholde mig, at det hovedsagelig da skal
være den side af denne virksomhed, som befatter sig med opsynet, at
gaa omkring i huseire og familierne og der virke for skolens og fattig
pleiens sag. Jeg skal end videre gaa saa langt, at jeg vil udtale
234 Nylænde, iste august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
