Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, uden forsaavidt som det kan falde sig i sammenhæng med, hvad
jeg ellers har at sige, navnlig ligeoverfor komiteens ordfører, hr. Hval.
Jeg vil da begynde med en almindelig bemærkning som resumé saa
at sige af de indtryk, jeg fik af det „ikke akademiske" foredrag, som
dog syntes mig at være temmelig akademisk, nemlig den, som blev
afgivet af rigsdagsmand Borg i 1884 under forhandlingerne om kvinders
stemmeret i andet kammer i Sverige, at mennesket er et sent begreb i
historie, men kvinden er et endnu -senere det er Erik Gustaf Geijers
ord den første del, hans eget den anden. Jeg tror, det fortjener at
lægges mærke til. Begrebet menneske maatte først danne sig, førend
man alvorlig kunde beskjæftige sig med kvinden engang. Og det rette
kvindebegreb kan dog ikke vi mænd alene danne, kvinderne faar dog
virkelig have et ord med i den sag. Naar der derfor tales om kyinde
ligheden, og man med dette stikord søger at afvæbne os, naar det
gjælder tidens tanker og kvindens vel berettigede krav paa rettigheder
i samfundet, saa taler vi mænd, tror jeg, som den blinde om farverne;
thi hvad er det andet, dette stikord, end et begreb, som manden har
dannet, et fængsel, hvori han vil putte kvinden ind og holde hende
fangen som sin slavinde, som Stuart Mill med grund har sagt, og som
er skeet til den dag idag. Det er noksaa karakteristisk at lægge mærke
til, som det ogsaa er fremhævet i minoritetens indstilling, at kvinde
bevægelsen, den organiserede kvindebevægelse, den reiser sig umiddel
bart efter negeremancipationen. Det er saa at sige ved en beaandelse
fra denne store menneskeligbeclens sag, at kvinderne først har lært sine
menneskerettigheder at kjende og seiv har reist sig til kamp for sin
frihed. Det er dog nu i det 19de aarhundrede den individuelle friheds
tid, alle særrettigheder afskaffes alt mere og mere, og menneskets ret
erkjendes, saa hvad enten man nu vil eller ikke, saa maa man dog
faktisk erkjende menneskerettighederne. Og det er karakteristisk nok
for flertallet, hvad jeg vil tillade mig at henlede opmærksomheden paa,
at det er bedre end sine principer. Det er jo saa med os mennesker,
at vi pleier at være daarligere end vore principer, men naar det gjælder
kvindesagen, skal man lægge mærke til, at en hel del mænd er bedre
end sine principer. Men herved slaar de sig faktisk seiv jlijel, de gaar
saa langt i indrømmelser, at det er dem umuligt at stanse. Og hvor
for? Naturligvis fordi tidens mægtige strøm, kulturudviklingen, drager
dem med sig; de har ikke alene en følelse, men paa mange punkter
ogsaa en erkjendelse af det berettigede i kravene; men saa—-saa skal
vi stanse, kun ikke det og kun ikke det. Vi maa vogte os vel, siger
repræsentanten fra Christiania, for den radikale verdens- og livsanskuelse.
Vel, det er jeg med paa, og uden i detalj at gaa ind paa hans fore
drag, saa vil jeg dog sige, at hvis jeg ikke som kristen kunde finde
det försvarligt at gaa med paa de krav, som kvindebevægelsen stiller,
Nylæncle, iste august 1890. 239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
