Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ja, saa kunde jeg heller ikke gaa med. Men fordi om enkelte mænd,
som ikke bekjender sig til kristentroen, er enige med os, er enige med
de mangfoldige kristelige mænd og kvinder, som er tilhængere af
kvindesagen, derfor lader jeg mig sandelig ikke skræmme bort fra at
slutte mig til en sag, som jeg anser for iog for sig god. Hr. Hval
søgte at paavise, at der nu saavel i Amerika som England var ind
traadt en reaktion; men det forekommer mig, at han var mindre heldig
iat levere beviser. Han søgte at trække Utah frem, formodentlig for
at kaste et stænk af latterliggjørelse over kvindebevægelsen i Amerika.
Men han nævnte ikke et saa fremtrædende samfund som Washington,
hvor kvinder i længere tid har havt fulde rettigheder, har havt politisk
stemmeret. Det er sandt, Utah staar som et fænomen; men det var
kun en kort tid, at kvinderne der havde politisk stemmerét, og den
blev ved kongresbeslutning frataget dem igjen, fordi man frygtede for,
at de vilde benytte sin stemmeret til at opretholde flerkoneriet. Ogsaa
:i Washington blev den politiske stemmeret frataget kvinderne igjen,
men ikke paa grund af misbrug. Tvertimod, der ei de bedste vidnes
byrd om, at de der som i Wyoming havde brugt sin stemmeret saaldes,
at man kun havde godt at sige om kvindernes politiske stemmeret.
Men det var, efter sigende, paa grund af en formfeil, at retten blev
dem fratagen af kongressen. Men det samfund, som man dog først
og fremst bør fæste sig ved, naar man skal tale om erfaring, er dog
sandelig Wyoming, og jeg maa tillade mig her at anføre endel udtalelser,
og det af ganske upartiske folk, nemlig territoriets guvernør, som vel
at mærke er en mand, som er ganske uafhængig af den lokale befolk
ning, idet han ansættes af autoriteterne. Han siger efter 3 aars forløb:
„Det er kun retfærdighed at sige, at kvinderne, idet de for første gang
har deltaget i udøvélse af disse nye borgerpligter, har vist ligesaa
megen takt, godt omdømme og sund sans som mændene Det vilde
maaske være at trække videre slutninger, end de foreliggende kjends
gjerninger berettigede til, om jeg paastod, at den her paa et mindre
omraade gjorte erfaring allerede skulde levere et uomstødeligt bevis for
kvindernes dygtighed til altid og under alle omstændigheder at deltage
i statsstyrelsen. Men der kan ialfald herfrå uddrages en formodning,
som er til deres fordel, og som berettiger dem til at kræve, at loven
skal blive staaende i kraft, saalænge den har saa gode resultater, som
de foreliggende, at opvise.“ Den lovgivende forsamling, som fremdeles
ikke var synderlig stemt for kvindestemmeretten, bøiede sig for denne
udtalelse, og loven blev gjentagen.
Jtedigeret af frk. Grina Kro (f.
(Forts.).
Dagbladets Bogtrykkeri.
240 Nylænde, iste august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
