Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemmeret. Det er, som sagt, en trykt fortegnelse, som altsaa er gjen
stand for offentlig kritik i England, og som derfor i denne forbindelse
maa kunne paaberaabes som et slags offentligt dokument. Jeg maa
dernæst ligeoverfor hr. ordføreren ytre min store forundring over den
maade, hvorpaa han læser kulturhistorien, den maade, hvorpaa han
søger at afsvække, hvad dei’ i mindretallets indstilling er anført om de
love, som vi tid efter anden har faaet ogsaa her tillands, som gaar ud
paa at skaffe kvinden mere frihed og større selvstændighed. Jeg har
gaaet ud fra det som en soleklar og uimodsigelig ting, at disse frem
skridt, disse forbedrede kaar er en følge af denne store, velgjørende
kulturbevægelse, som vistnok er udsprungen i Amerika og England,
men som dog ogsaa har udbredt sig til os som til alle andre civili
serede lande Det er da vist ikke hr. ordføreren ubekjendt, at vi har
havt kvinder, vi ogsaa, den hele tid, som baade har kjendt og fulgt
bevægelsen og sluttet sig til den, om vi ikke har havt noget organi
seret kvindesagsarbeide før fra 1884 af. Jeg skal bare nævne Camilla
Collett. Jeg tænker, hr. ordføreren for lang tid tilbage, lige saa vel
som jeg, har læst hendes „Amtmandens døtre“, og ikke alene læst
den, men glædet sig ved den saa vel som jeg. Aa nei, det gaar nok
ikke saa til i det 19de aarhundrede, at det ene land gaar sin vei uaf
hængig af det andet, at de store bevægelser, som er oppe i de store
kultursamfund, ingen indflydelse øver, og det er vel en temmelig
bekjendt sag for os alle, at der fremkommer ikke det mindste lovforslag,
uden at vi gaar til udlandet og specielt til de store kulturstater, fremfor
alt til England og Amerika, og nøie undersøger, hvordan tilstanden
der er, og søger at holde skridt med udviklingen, saa det kan jeg neppe
tro kan være hr. ordførerens virkelige mening at benægte, at her ikke
er en ganske bestemt sammenhæng Jeg skal forøvrigt ingenlunde
strides hverken med ordføreren i komiteen eller nogen anden om ord.
Naar han igaar med et snev af — jeg ved ikke hvad — istedetfor at
kalde det en samfundsbevægelse, en kulturbevægelse, kaldte bevægelsen
en kulturkamp, saa kan jeg gjerne derpaa gaa ind. Det er ganske
vist, de faar føle det, de kvinder, som har vovet at udtale sig for og
kjæmpe for sin ret, at det er en kamp; de faar føle det baade andet
steds og her tillands ogsaa, og det vidner kun om sägens reformatoriske
art, baade at de seiv kan holde ud i kampen, og at mændene i den
udstrækning, som tilfældet er, stiller sig ved deres side; der skal sande
lig gode grunde til for en mand at gjøre det; thi jeg tænker nok, at
baade menneskenes naturlige tilbøielighed til at holde paa den magt,
man har, og vanen og traditionerne holder saa stærkt tilbage, at dersom
nogen mand slutter sig til bevægelsen, saa gjør han det sandelig, fordi
han er fuldt og fast overbevist om, at sagen er god, at den er gavnlig
for kvinderne og for det hele samfund, og at han derfor gjør en god
244 Nylænde, 15ete august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
