Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjerning ved at støtte den, Men naar det nu dernæst i flertallets ind
stilling saa at sige doceres som noget, der snart sagt tnaa ansees som
uimodsigeligt, at denne kamp skal holdes gaaende, — da kan jeg ikke
være med længere. Det er dog aabenbart, at det er kun nødtvungent,
at kvinderne indlader sig paa kamp, — at de intet heller ønsker, end
at kampen maatte ophøre, og at de kunde faa lov til at stille sig ved
mændenes side og være med, med de evner og kræfter, de har, at
virke til samfundets gavn baade paa det ene og det andet sted. Jeg synes,
det er i høi grad karakteristisk og holdningsløst dette, at man kun kan
se kvindens deltagelse i det politiske liv under synspunktet af en fort
sat kamp mod manden, og jeg henviser i saa maade til mindretallets
imødegaaelse. Det politiske liv har ellers hidindtil — det er ganske
vist — altfor meget artet sig bare som en kamp og ofte som en
uhyggelig kamp; men det er da ved siden deraf ogsaa et arbeide, og
jeg ved ikke andet, end at vi, som er med her i det arbeide, som er
os förelagt, ogsaa faar føle, at det er et arbeide, og om det end kan
gaa haardt under skjoldene til mangen gang, saa gaar det da ofte
ogsaa ganske fredelig baade i komiteerne og i tingsalen, og jeg har
det bestemte haab, at om kvinden kommer med, saa vil hun, som det
er sagt i mindretallets indstilling, modvirke det uhyggelige i den maade,
hvorpaa kampen nu ofte føres, ligesom jeg ogsaa tror, hun vil levere
et saadant bidrag til selve den saglige behandling, at vi vil staa os
paa at faa hende med.
Lange: Jeg er ikke skikket til at deltage i debatten, og jeg
behøver det heller ikke; thi jeg kan i alt væsentligt henholde mig til
de af mine meningsfæller, som hidtil har havt ordet i sagen, og des
uden mener jeg, at flertallets indstilling og de 2 forsvarere af denne
indstilling, som hidtil har ladet sig høre, de besørger saa deilig sagens
fremgang. Jeg har ved læsning af flertallets indstilling, af præmisserne
til den, og ved at paahøre debatten fra dens forsvareres side
levende faaet indtryk af sandheden af det gamle ord: „Intet er saa
galt, at det jo er godt for noget“. Jeg ved ikke, hvad der skulde
kunne fremme sagen kraftigere end den maade, hvorpaa den af mod
standerne er taget. Der gaar en rød traad gjennem det hele; mod
standerne er nu — man sige, hvad man vil — modstanderne er det
gamle høire, og der gaar en rød traad gjennem det hele, dette forsøg
paa at fremstille det som en absolut uundgaaelig ting, at hvis kvin
derne faar stemmeret, saa er derved krig erklæret mellem mænd og
kvinder; kvinderne vil komme til at gaa tilgrunde . Det er et besyn
derligt udtryk dette: „Skal kvinderne udrustes til at varetage sine
interesser ligeoverfor manden og varetage disse specielt ved sin del
tagelse i det offentlige liv, kan det neppe være tvilsomt, at de uden
mændenes medvirkning vil udsættes for at trykkes ned“ osv. Her er
Nylænde, 15de august 1890. 245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
