Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betydning; det intense, inderlige, personlige liv føres indenfor hjemmet.
Saa længe hjemmene er gode, saa længe livet der flyder sundt, rent
og friskt, saa længe kan der være meget daarligt baade i stat og
kirke, — der er haab for det folk. Men lad livet i hjemmene være
fordærvet, lad familien være opløst, saa vil snart den stat gaa til
grunde, om den end var saa mægtig som den romerske keiserstat,
som netop giver eksempel paa en saadan kolos, som er indvortes
raadden, fordi der ikke er hjem længer. Dersom hjemmene er gaaet
til grunde, saa sker det samme som med trichinosen. Trichinerne
baner sig vei ind til de inderste og fineste kar, de overskjærer traa
dene; legemet ser endnu ganske sundt ud, men — man ved ikke, hvor
fra det kommer — pludselig bryder feberen ud med al sin elendighed,
og mennesket synker sammen i døden, og naar man obducerer det,
ser man, at det er de fine, indre kar, som er overskaaret. Det er
billedet paa et folk, som ikke længer har sunde og gode hjem. Men
sunde og gode hjem kan aldrig mandfolk skabe i verden; det kan
alene kvinden gjøre Det er hendes uendelige betydning for samfunds
livet. Man tænke sig f. eks., at der var et hus, som bestod af fader
og sønner og bare mandlige tjenere, ikke saa meget som en gammel
barnepige engang, — det kan nok hænde, at de børn var vel discipli
nerede, men sandelig om de vilde vide, hvad et hjem var! En mand,
han kan ikke engang ret sige, hvad et hjem egentlig er. Vi kan sige,
at det er det sted, hvor vi kjender, at det for os er godt at være; det
er det sted, hvor glæden blir dobbelt og sorgen halv; det er det sted,
hvor jeg ved, at jeg altid finder forstaaelse; men hvorledes det gaar til,
at det sker, det kan jeg ikke sige. Men kvinden kan ikke alene sige
det, men hun kan gjøre det, hun kan skabe det. Kvinden er de tusind
hjems velsignelse; den, som tager hende bort fra hjemmene, berøver
de tusind hjem deres velsignelse, og dette at være det, det er hendes
eget livs velsignelse. Den kvinde, som er noget i sit hjem, hun og
hun alene har et fyldigt liv. Jeg mener, man har brug for alle hendes
evner — det er en skammelig løgn, naar man siger, at vi i vore hjem
kun har brug for en hustru, som kan stoppe strømper og lave mad,
det være langtfra; for den sags skyld kan hun gjerne være ligesaa lærd
som dronning Kristina af Sverige eller professorinde Kowalewski; kvin
den har brug for alle sine evner indenfor hjemmets døre; jo større
begavelse hun har og jo mere udviklet hun er, desto bedre. Men det
er ganske sandt, at hjemmene ogsaa har den fordel, at der kan seiv
de ringe begavede finde sin plads, fordi der gives ingen kvinde, som
ikke har evne til, hvis ikke emancipationen eller, jeg kunde fristes til
sige, andre laster har gjort hende uduelig til at løse kvindens opgave
— der flndes ingen’kvinde, som ikke har sands for og evne til at
udfylde en plads i sit hjem, Altsaa, vi tildeler kvinden den høieste
250 Nylænde, 15de august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
