Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betydning for samfundet og samfundslivet, idet vi tillægger hende en
grundlæggende gjerning i hjemmet, det, som maa til først og fremst i
alle samfund. Men saa paastaar vi, at den gjerning vil hun ikke
kunne gjøre, hvis de offentlige interesser fylder hende saaledes, som de
maa fylde den, der aktivt vil deltage i det politiske liv, eller jeg for
min del gaar videre, jeg siger: i det offentlige liv i det hele. Her kan
først og fremst vi mænd paaberaabe os vor egen erfaring. Jeg tænker,
at enhver af os, som har et embede eller paa anden maade har offent
lige gjøremaal, og som har hus og familie, vi føler det som noget
paa én gang ondt og selvbebreidende, at vi formaar kun altfor lidet at
være det for vort hjem, som vi dog som mænd og fædre skulde være.
Det er ikke alene det, at vi har liden tid til at være inde i familien;
det fik endda være; men seiv naar vi er der, saa er vort hoved og
mange gange ogsaa vort hjerte saa fuldt af vor gjerning og de tanker
og ting, som den omfatter, at om vi end er i hjemmet, er vi dog som
de, der ikke var i hjemmet. Vi kjender det som noget sørgeligt; men
for os, som er skabt for det offentlige liv, er det ofte uundgaaeligt.
Men skal det samme være tilfældet med vore hustruer, vore døtre og
vore søstre, da skjønner jeg ikke mere, hvor det bliver af hjemmet;
man kan ikke have sit hjerte paa to steder; man kan ikke paa én
gang sætte sit livs formaal i at bygge hjemmet i privatlivets stilhed og
i at tjene sit fædreland ude i det offentlige liv; man kan have den for
staaelse naturligvis, at man opfylder sine fædrelandske pligter, øver sin
fædrelandskjærlighed bedst ved hjemmets gjerning, det er en anden sag.
Der gives ikke den menneskelige interesse, som et hjem og dets gjer
ning ikke kan omfatte. Derfor kan kvinden, om end paa anden maade
end manden, fuldt saa godt som han tage del i alt, hvad der bevæger
sindene i kirke og stat. Men dersom kvinden mener ikke at kunne
nøie sig hermed, hvis hun indbilder sig, at hun for at kunue øve sin
gjerning, maa styrte sig ind i det offentlige livs forvirring, maa da ikke
hjemmet gaa tilgrunde? Hjemmets pligter bliver da for dette slags
kvinder en byrde, og herfor har vi desværre altfor let for at finde
bevis; thi tal med emanciperede kvinder, læs deres skrifter og se, om
ikke dette kommer igjen bestandig, at de, der taler som jeg, vil have,
at hun skal være mandens trælkvinde, hun skal bare være ude i
kjøkkenet og lave mad og stoppe strømper; jeg ved ikke, hvor mange
gange jeg har hørt blaastrømperne sige dette slags ting. Disse stak
kels kvinder — jeg siger det i fuldeste alvor — disse stakkels kvinder,
hvor store de er blevne i verden, de har glemt sin egen opgave,
hjemmets opgave, og de vidner om det derved, at de bilder sig ind,
at det at være huslig, at være hjemmets velsignelse, det er ikke noget
andet, end enhver kok eller skrædder kan gjøre dem efter. Det er for
mig et bevis paa emancipationens fordærvelighed, at disse kvinder taler
Nylænde, 15de august 1890. 251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
