Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med foragt om den eneste opgavé, som de er ene om i verden, og
som ingen mand kan hjælpe dem med; nei, de maa absolut være med
at løse mandens opgaver, skjønt det er deres hele natur imod. I denne
forbindelse kommer jeg til at tænke paa det, hvormed repræsentanten
fra Bratsberg forbausede mig allermest igaar; det var et ord, som viste
mig mere end noget andet, hvor förunderligt det dog er, at to men
nesker formaar at se saa grænseløst forskjelligt paa den samme sag;
han sagde nemlig, ja han begyndte endog sit foredrag med det som
noget, der sandsynligvis skulde bære det helt igjennem, at han vilde
lægge os indtrængende paa hjerte, at her var tale om vore mødre, vore
hustruer, vore søstre og vore døtre; han mente altsaa, at naar vi
tænkte paa vore kjære, paa dem, der stod os nærmest, saa skulde
denne sags ret blive os allermest indlysende. Paa mig virkede dette,
da det saaledes blev trængt mig ind paa livet, paa en saadan maade,
at jeg følte det som en gysen, en rædsel. Havde jeg uret? Mine
berrer repræsentanter — hr. Ullmann lagde os bl. a paa hjerte, at vi
skulde tænke paa vor moder. Nu vel, mine herrer, tænker paa dette,
at det havde været eders moder, som i kraft af stemmeret og valgret
havde deltaget her i stortinget igaar i debatten om konsulaternes afløn
ning. Tænker eder den ærværdige med sin stakkels fistelstemme ud
brede sig med al den iver og fanatisme, som let griber kvinden, om
hvorvidt det var rimeligt at beholde konsulaterne i Wien og Rom! Er
jeg den eneste, som vilde have flyet i rædsel fra salen, hvis man tæn
ker sig sin moder i en saadan situation? Eller noget, som kanske er
mindre slaaende, men kanske mere sandsynligt: Altsaa de har faaet
valgret, vor kjære hustru, vore døtre: nu, der er valgdag her i Kri
stiania; det gjælder at komme til urnen i rette tid og afgive sin stemme.
Vi sidder og spiser, der kommer telefonbud, at det er gaaet fortere
med stemmegivningea, end man fra først af havde tænkt sig, vi maa
skynde os at komme, navnene paa H opraabes nu; vi reiser os fra
bordet og griber efter stemmesedlerne, jeg tager „Morgenbladet’s“, min
datter „Dagbladet’s“ og min hustru en mellemting, og saa løber vi
allesammen afsted omkap for at komme først til valgurnen. Jeg lægger eder
paa hjerte at tænke paa eders kjære, som repræsentanten fra Bratsberg
gjorde. Nei, lad os dog ikke glemme, at saa længe verden har staaet,
har det været saa, og er indtil denne dag, at sløret har været et klæde
bon, som har hørt kvinden, men aldrig manden til, og at den, som
sønderriver kvindens slør, gjør en fræk gjerning. Selve sproget oprører
sig mod kvindeemancipationens tanke. Hr. Ullmann talte flere gange
igaar om kjøbmand Wilhelmine Hansen, manden Wilhelmine Hansen!
Maa jeg, hr. præsident, faa lov til at præsentere dem manden Wil
helmine Hansen? Er*det ikke et monstrum? Og dog læser vi allerede
hver eneste dag om Wilhelmine Hansen, formand, og idag fordrer man
252 Nylætode, 15de august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
