Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke spores i øieblikket, nok spores alligevel. Lad være, at ingen
kvinder vil blive valgt ind i stortinget, at forholdsvis meget faa vil
benytte sin stemmeret. Alle skal dog have adgang til det. Alle vilde
de dog fødes med den bevidsthed, at de ligesaa vel som manden var
kaldte til deltagelse i det offentlige liv. Alle vil de være sat paa en
naturstridig basis ved selve fødselen. Samfundet havde sat dem der.
Det er for mig hovedsagen. Det er mig ganske ligegyldigt, om i øie
blikket nogle eller alle benytter sig af retten. Det vilde forresten snart
blive nødvendigt, at de gjorde det. Fra begyndelsen af vil det sand
synligvis næsten kun være radikale kvinder, som vil benytte sig af
stemmeretten. Jeg har vanskeligt for at tænke mig, at ægte konser
vative kvinder vil gjøre det Men naar de radikale kvinder paa den
maade, som jeg tror hr. Lange antydede, mægtig hjalp frem radikalis
mens sag blandt os, saa vil vistnok ogsaa mange konservative mænd,
der i denne sag ikke indtager et saa bestemt standpunkt som jeg —
jeg vilde visselig aldrig gjøre det — føle sig drevne til at opmuntre
sin hustru og de kvinder, som de har indflydelse paa, til ligeledes at
benytte sin stemmeret for at veie op disse, og da kommer man i den
fristelse, hvori jeg mener lord Salisbury er falden, naar han, for at faa
en øieblikkelig hjælp af kvinderne, mener, at det kunde være en konser
vativ tanke, at de skulde have stemmeret. Det er mig aldeles ubegribe
ligt, at man kan tænke sig, at en saadan social revolutions virkninger
lader sig overskue i et øieblik. Her kunde være overmaade meget mere
at sige; men jeg tør ikke opholde församlingen længer. Jeg vil sam
menfatte min mening i et udtryk, som jeg er vis paa, at hr. Ullmann
vil forstaa. Jeg vil til det yderste modsætte mig • ethvert forslag om
kvindernes stemmeret, fordi jeg vil gjøre mit for, at kvinden ikke skal
torvandles til en ting, for at vi ikke istedetfor kvinder skal faa fruen
timmer. Mod dette maal har vi forlængst efter min mening begyndt
at vandre. Jeg maa give hr. Ullmann fuldkommen ret i det, at den
bevægelse, som nu har faaet sit sidste udslag i fordringen om kvin
dens politiske stemmeret, er begyndt for lange tider siden, og jeg er
ingenlunde enig med dem, der af utilistiske hensyn mener at kunne
forsvare til en vis grad kvindens emancipation. For mig er dette en
saa stor sag, for mig strider dette, at lade kvinden deltage i det offent
lige liv, saaledes mod Guds skaberanordning, at intetsomhelst bihensyn,
intetsomhelst nyttehensyn vil kunne gjøre, at jeg vil gaa med paa det.
Jeg mener, at de, som har gjort det, nu faar høste, hvad de har saaet.
Jeg tror ikke, at man, efterat saa mange dæmninger er borttagne og
saa mange indrømmelser er gjort, i længden vil kunne hindre floden.
Men om jeg end mener, syndfloden vil komme, kan dog dette ikke
hindre mig fra at ønske, at den ialfald ikke kommer i vore dage.
‘254 Myiæncie, 15de augttst 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
