Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestræbelser, naar de faar adg-ang til det, bør gaa ud paa sammen at
bygge det lille hjem og sammen at udvikle de eiendommelige egen
skaber de har, til det fælles bedste, saaledes staar baade mand og
kvinde ligeoverfor det store fælles hjem, samfundet. Og den opfatning
mener jeg vil gjøre sig mere og mere gjældende, at samfundet er ikke
noget væsentlig forskjelligt fra hjemmet; samfundet er samlingen af
alle hjem Er der noget, som er vor tids opgave, saa er det, at det,
som skal være og har været i saa mange velsignede hjem ned gjennem
tiderne de styrende, bevægende og lysende kræfter, at det kan komme
til at virke længere og længere udover, faa en større og større virke
kreds, brede sig ud og saavidt mulig danne af det hele samfund ét
hjem. Dertil trænges baade mandens og kvindens evner og egenskaber.
Vi har ikke benægtet, at der er forskjel mellem mand og kvinde; det
er netop deres forskjellige betingelser, som er til gavn for hjemmet,
kan gjøre det rigtig godt, helt og sundt, og som tillige samlede skal
virke til at samfundslivet kan mere og mere blive hjemligt. Saa er
der en ting, som tidt og ofte er fremholdt, men som jeg dog vil faa
lov til at nævne igjen: det er ikke ganske billigt ligeoverfor kvinderne,
at vi, naar vi taler om deres adgang til rettigheder i samfundet, ser
bare ud fra mændenes standpunkt; vi faar da forsøge paa at tænke
velvilligt om de kvinder, som begjærer stemmeret, vi faar da ialfald
prøve paa at forstaa, at den samme følelse, som hos os dikterer lysten
til at være med i det offentlige liv, maa dog ogsaa tænkes at kunne
være tilstede hos kvinder. Det gaar ikke an at sige, at vi har syn for
sagen for, at de kvinder, som begjærer stemmeret, har sveget det kvin
delige og er neutra, som jeg tror, den ærede representant udtalte sig.
Der sidder jo i gallerierne her baade ovenpaa og nedenunder mange
kvinder, som virkelig begjærer stemmeret, og som gjør det udaf en
alvorlig opfatning af sagen, som har tænkt over den, og som mener, at
de derved skal kunne gjøre samfundet en tjeneste, paa samme tid,
som de seiv vil vokse i eget værd og egen betydning derved. Jeg
tænker, at hvis hr. biskop Heuch faar overleve syndfloden, hvis der
bliver en top, hvorpaa han kan bjerge sig, saa vil han se, at de kvin
der, som har faaet stemmeret, vil nok vedblive at være kvinder paa
alle de omraader og i alle de retninger, hvor kvinden har sin særlige
opgave. Jeg skal ikke gaa videre ind paa dette. Jeg vil bare slutte
med at sige, at jeg har saa meget tilovers for hr. Heuch, at jeg ikke
vilde ønske ham en saa sørgelig udgang, som han spaaede sig seiv
og dem, der delte livssyn med ham. Skulde jeg ønske ham noget,
som der kanske er lidt ondskabsfuldt i, saa vilde jeg ønske, at han
maatte opleve den dag, da han drog afsted med „Morgenbladets“
stemmeseddel og hans datter med „Dagbladets“. Dernæst skal jeg faa
lov til at gaa lidt ind paa, hvad hr. Hertzberg anførte i sit foredrag
Nylænde, iste septbr. 1890. 259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
