Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idag. Hr. Hertzberg indtager et andet standpunkt end hr. Heuch Han
har sine anskuelser om denne sag i den bedste orden. Det er noget,
som vi, der har studeret, ved lidt om, at det er saa forferdelig
beroligende, naar man kan sige om en sag, at den har to sider; først
sætter vi op den ene, og saa sætter vi op den anden, og naar vi saa
anerkjender den ene side af sagen, saa faar vi en desto stærkere
position til at vende os mod den anden side af samme sag. „Den sag
har to sider“, sagde hr. Hertzberg; den økonomisk-sociale er den første,
og den var den ærede repræsentant i høi grad enig i at anerkjende
som berettiget. Han vilde gjerne, at kvinderne skulde faa mere og
mere adgang til poster og stillinger, hvor de kunde livnære sig, og
hvor de kunde gavne samfundet. Rigtignok havde han meget vanske
ligt for at trække grænserne op, og det var rimeligt nok; thi han tager
den ting paa en forkjert maade. Hr. Hertzberg sagde: kvinderne skal
faa adgang til de og de stillinger ; men vi mænd skal bestemme hvilke.
Saaledes gaar man ikke frem ligeoverfor mænd; endog den største
tulbal af en gut faar lov til seiv at bestemme, hvad han vil blive, og
i hvilken retning han vil uddanne sig; men om kvinderne skal mæn
dene paa forhaand sige: seiv de høiest begavede kvinder maa vi bestemme
om, det og det kan de ikke faa lov til at indlade sig paa. Jeg tæn
ker, der ingen fare er ved, at man gaar frem paa naturlig vis og siger,
at kvinderne skal faa adgang til alle de stillinger, som mændene inde
har. Det, som hr. Heuch og ogsaa hr Hertzberg lægger saadan vægt
paa, er, at det eiendommelige hos kvinderne, deres særegne evner og
gaver skal være det normerende, det bestemmende; deri er jeg enig;
men ikke i, at en diktatorisk grænse skal trækkes op af os; ialfald vil
jeg ikke være med paa at trække den grænse, hr. Hertzberg trak op.
Naar han f. eks. lod til at vente et stærkt bifald til udtalelsen om, at
man ikke kunde tænke sig en kvinde paa prækestolen, saa vil jeg sige,
at jeg meget godt kan tænke mig det, og at jeg ønsker, at de maa
faa adgang til den; jeg tror, at om der kom kristne kvinder paa
prækestolen, vilde de passe den meget bedre end mange al os mænd.
Saa meget underligere er det fra hr. Hertzbergs standpunkt, at han ikke
ønsker den ting; thi han sagde, at kvinderne med trofast kjærlighed
holder fast ved vor kirke. Ja, hvis de er de bedste tilhængere af den
kristne kirke, saa passer de ogsaa bedst der, hvor der skal vidnes om
den kristne kirke og hvad den vil. Men som sagt, et langt stykke
paa vei er jeg enig med hr. Hertzberg, der er kommen ind paa det
skraaplan, som hr. Heuch sparker mod og ikke vil være med paa, men
som hr. Heuch dog nok kommer ind paa. Den anden side af kvinde
sagen var, at den er en bevægelse ud fia den livsanskuelse, som er
grundlagt paa teorien om menneskerettighederne, og som slaar ud i
kravet om politisk stemmeret for kvinder, og det modsætter hr Hertz-
260 Nyiænde, iste septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
