Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mill har fremstillet i sin bog om „Kvindernes underkuelse“, og sit
politiske grundlag i den franske revolutions hovedgrundsætning: Frihed,
lighed og broderskab. Jeg mener fremdeles, at forsaavidt disse grund
sætninger, sat op mod de kristelige principer, skulde blive de seirende,
vilde det komme til at blive til stor skade for samfundets udvikling.
Og hvis denne min mening er rigtig, er det en nødvendig konsekvens af
en saadan udvikling, at ogsaa kvinderne og kanske først og fremst
kvinderne vil komme til at lide derunder. Den maade, hvorpaa hr.
Ullmann og andre — saaledes Hr. Wexelsen — kommer fra de kriste
lige principer eller bringer disse i overensstemmelse med kvindesagens
grundsætninger, er meget bekvem; man vil slaa en streg over alt. hvad
der i skriften taler mod disse kvindesagens principer; hvad der staar i
veien, er noget, som hørte til datiden, til apostlernes private betragtning
i hin tid; det var vel deres inderste overbevisning, men hører )kke
hjemme i vor tid. Det er ikke andet end en modifikation af den
samme evolutionistiske lære, som Stuart Mill har forkyndt. Imod ind
stillingens udtalelser — at kvindesagens forfægtere forudsætter
en lighed mellem mand og kvinde, og at denne var netop basis
for kvindesagens kamp, bemærkede hr. Ullmann, at kvindesagens re
præsentanter hævdede netop det modsatte. Nei, det gjør de ikke. Vel
er det saa, at John Stuart Mill har opstillet den sætning, som jo stem
mer godt med hans positivistiske retning overhovedet, at ingen kjender
kvindenaturen; men han har udtalt mange andre ting i den samme
bog, blandt andet har han udtalt, at „kjønsforskjellen er fuldkommen
saa betydningsløs ligeoverfor de statsborgerlige rettigheder som for
skjellen mellem vækst og haarfarve.“ Han har ligeledes udtalt følgende:
„Istedetfor at lade dem udvikle sig frit har man hidindtil holdt dem i
en saa unaturlig tilstand, at deres natur nødvendigvis maa være bleven
i høi grad fordreiet og formummet, og ingen kan med sikkerhed paa
staa, at hvis kvindenaturen havde faaet lov at vælge sin retning lige
saa frit som mandsnaturen, og man ikke kunstigt havde søgt at give
den andre tilbøieligheder end dem, som det menneskelige samfunds
betingelser udkræver og som er fælles for begge kjøn, at der da vilde
være nogen væsentlig forskjel eller overhovedet nogen forskjel mellem
mandlige og kvindelige egenskaber og evner. Jeg skal ret straks vise,
at seiv de mest utvilsomme blandt de forskjelle, der nu eksisterer, er
saadanne, som meget vel kan være blevne frembragte af forholdene
alene uden nogen forskjel i naturlig begavelse." Jeg ser i denne ud
talelse netop, hvad der er sagt i indstillingen, at kvindesagen hviler
paa forudsætningen om, at naar forskjel i kjøn blot undtages, er der
ikke nogen væsentlig forskjel paa mand og kvinde. Lignende udtalel
ser er der faldt saavel i odelstinget i 1878 som under stortingets be
handling i 1884 — som jeg nævnte igaar — af spørgsmaalet om fæl-
280 Nylænde, 15de septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
