Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lesundervisning i middelskolen. I væsentlig overensstemmelse med,
hvad jeg har sagt, udtalte i 1884 f. eks. en mand sig, som vel turde
ansees som en autoritet paa dette omraade, afdøde stadsfysikus Sparre;
han udtalte sig akkurat i samme retning. Den slutning, som repræ
sentanten Lavik drog af den tirade, hvori udtrykket „forskjelløs lighed“
fprekommer, skal jeg ikke opholde mig ved, da det er en ligefrem
selvfølge, at komiteflertallet ikke kan have ment noget saadant, som
han uddrog deraf. Det er ingen vanskelighed at komme bort fra det
meningsløse i at anvende de nuværende stemmeretsregler paa kvinder,
naar man behandler den sag saaledes, som hr. Ullmann gjorde. Han
stiller op en hel del eksempler, som passer netop for ham, for den
tendens, som gik gjennem hans foredrag, — det er meget let at slaa
ihjel sine modstandere ved at opstille vilkaarlige eksempler og at faa
frem en konklusion, som passer for ham. Jeg skal ikke opholde mig
ved dette; de andre talere har paatalt det. Hr Ullmann sagde, debat
ten førtes, som om det skulde blive regel, at kvinderne deltog i det
offentlige liv Ja, hvis det ikke blev regel, saa burde man jo slet ikke
faa en grundlovsbestemmelse for den rene undtagelses skyld. Saaledes
som jeg ofte har hørt argumentere for grundlovsforandringer, som
peger henimod demokratiets udvikling, lader det til, at man altid paa
beraaber sig undtagelserne og vil sætte dem i regelens sted. Det er
ikke flertallets princip; det er tvertimod vore modstanderes. Hr. Ull
mann talte om, at den antike stat kjendte kun mandlige dyder, men
at der ved kristendommen kom et nyt moment ind i udviklingen, som
nødvendigvis, i sine konsekvenser, førte til, at kvinden maatte drages
ind i det politiske liv; det var følelsen af barmhjertighed med dem,
som lider. Ja, det er jo det, som netop er kristendommens store etiske
grundsætning: kjærlighed til Gud og kjærlighed til næsten. Men vi ser
dog svært lidet af dette i den maade, hvorpaa kvindesagens forkjæm
pere tager den hele- sag Er vi, som staar paa den anden side, saa
uvidende, er det saa, at vi ikke har fulgt med vor tid, er det saa, at
vi staar paa et helt forældet standpunkt, saa maatte det jo være disse
barmhjertighedens repræsentanters pligt at undervise os og tage os paa
en anden maade end ligefrem at hundse og haane os, naar vi tillader
os at have en anden mening end de. Det forholder sig ganske rigtig,
saaledes som hr. Ullmann har sagt, at Lecky har fundet det store i
kristendommen deri, at den er talsmand for følelsen af barmhjertighed
med dem, som lider, og det er dette, siger hr. Ullmann, som har
vokset. Lecky er en stor autoritet paa dette omraade, men han siger
blandt andet, hvad kvinden angaar: „Det er jo eiendommeligt for
kvinderne, at de er tilbøielige til at miskjende dem, som er af anden
mening; de lader sig sjelden lede af upartiskhed og betænksomhed;
deres tænkning er et slagg følelse, og — endskjønt ædelmodige i ha.nd-
Nylænde1 15de septbr. 1890. 281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
