Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin overbevisning paa bedste maadé; det er bedst, at tankerne kommer
til, saaledes som hr. Lange sagde, at tørne mod hinanden. Men der
ved vil kanske udviklingen komme til at gaa i en anden retning, end
menneskerettighedernes repræsentanter tænker sig. Der er ikke blot i
England og Amerika, men over hele Europa indtraadt en reaktion, som
tyder paa, at der nok kan komme noget godt ud af den gjæring, som
tinder sted paa dette omraade, trods al den kamplyst, som ytrer sig.
Og jeg vil sige, det var vel, om saa var. Det er stadigen ide sidste
aar kommen mere og mere op i bevidstheden, at den udvikling, som
foregaar i vore sociale forhold, slet ikke er den bedste, at navnlig
kvinden paa grund af denne udvikling er bleven uheldigere stillet. Der
gaar gjennem vor tid og navnlig hos kvinden et drag, som tyder paa,
at det nu gjælder at emancipere sig fra hus og hjem; det vilde blive
skjæbnesvangert for kvinderne seiv, om udviklingen kom til at gaa i
den retning. En arbeiderske vil heller være fyrstikpakkerske eller fa
brikarbeiderske end tjenestepige, en kvinde, som har lært noget, vil
langt hellere være telegrafistinde end husbestyrerinde, en anden, som
har uddannet sig til opdragerske, vil langt hellere være lærerinde end
diakonisse eller bestyrerinde af et børnehjem. Se, alt dette tyder paa
en farlig emancipation i social henseende. Derhos er alt, hvad der
hører med til det kvindelige arbeide, i den senere tid bleven mere og
mere forsømt og ringeagtet. Men der er paa den anden side kommen
en reaktion, som stikker hovedet op, der fordres mere og mere, at
kvinden skal lære det kvindelige stel ved siden af, at hun faar en in
tellektuel uddannelse. Det holder jeg paa. Men der er en meget stor
forskjel paa dette og at ville drage hende ind i det politiske liv med
en stemmeseddel som et „vaaben“, hvormed hun skal beseire den anden
halve verden. Hr. Eiesland fastholder virkelig, hvad der er udtalt i
minoritetsindstillingen, at de love, som der er nævnt, er en frugt af den
bevægelse, som begyndte i Amerika. Han har seiv sagt i indstillingen,
at den begyndte i 1840 derved, at der valgtes 7 kvindelige deputerede
til antislaverikongressen; men i 1839 udkom den haandværkslov, som
han har nævnt. Det er en ganske mærkelig udvikling; en lov, som
udkom i 1839, var altsaa en frugt af en bevægelse, som begyndte i 1840!
Nei, det forholder sig ikke saa, det er ikke nogen frugt af den bevæ
gelse. Først i 1878 begyndte kvindesagens principer at ytre sig i det
norske storting, og de har ytret sig paa en saadan maade, at jeg trør,
at det har lagt hindringer iveien for netop den uddannelse af kvinden,
som bedst vil tjene baade til hendes eget og til samfundets vel; iste
detfor fællesundervisning burde der være oprettet undervisningsanstalter,
der særligen gik ud paa at danne hendes evner og anlæg til det kald,
som hun af naturen eller, for at bruge et andet udtryk, af skaberen
seiv er bleven anvist. Jeg skal indskrænke mig til dette,
Nylænde, 15de septbr. 1890. 283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
