Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling — er de det sjelden i sine domme. De har mindre end manden
evne til — at erkjende det gode, som kan findes i en modstanders
system, at skjelne mellem sag og person. Mændene har mere anlæg
for retfærdighed, kvinderne for naade“, — det vil vel sige naade lige
overfor dem, som er af samme mening som de. Dette er en udtalelse
af en mand, som hr. Ullmann har paaberaabt sig, men som taler
noget anderledes og kanske ubarmhjertigt ligeoverfor kvinden. Jeg
mener, at Lecky i sin store bog har med hensyn til den psykologiske
forskjel mellem mand og kvinde netop truffet det rette, det mest karak
teristiske, det, som gjør hende væsentlig uskikket til deltagelse i det
politiske liv, — ikke at tale om den store fysiologiske forskjel, som
hr. Ullmann gjorde sig morsom over, — en forskjel, som dog faktisk
eksisterer, men som kvindesagens forkjæmpere vil borteliminere ved
sine talemaader. Hvis man, saaledes som hr. Ullmann i lighed med
hvad „flere kvinder“ har gjort i et af vore blade, vilde tage noget,
som hr. Ullmann havde skrevet, og sætte en del forskjellige ord istedet,
saa var det ingen sag derved at kunne parodiere ham; men derved,
at man kan faa sagt en vittighed paa den maade, slaar man ingen
lunde nogen sandhed ihjel. Hvad mindretallets ordfører paaberaabte
sig som bevis for, at flertallet har taget feil af udviklingen i andre
lande, skal jeg ikke opholde mig meget ved. Hvad han udtalte, var
blandt andet dette, at territoriet Wyomings optagelse i de nordameri
kanske stater er gaaet igjennem i repræsentanternes hus, og at følgen
deraf er sandsynligvis, at kvinder vil taa adgang til de forenede staters
nationalförsamling. Ja, det er jo intet bevis; det er en antagelse, og
det er ingen sag at føre sandsynlighedsbevis for mangt og meget.
Hvad den modprotest angaar, som hr Eiesland talte om, som er kom
met frem i anledning af de 100 kvinders opraab, —- ja, saa skal jeg
dertil bemærke, at det er ganske rimeligt, at en saadan protest kom
mer fra alle de kvindesagens forkjæmpere, som i en række af aar har
agiteret for gjennemførelse af politisk stemmeret i England Det er den
naturligste ting af verden og tjener ikke som noget bevis mod, at der
i England er en reaktion tilstede. Jeg skal ikke opholde mig mere
ved hr. Eieslands bemærkninger. En af forslagsstillerne, hr. Lange,
truer med, at denne sag nu skal blive optaget for alvor, og at saavel
den indstilling, som ligger til grund for denne sags behandling, som
de foredrag, der her er holdte, nok skal blive læst rundt omkring; de
skal opstilles som den mørke baggrund, hvorpaa agitationen for politisk
stemmeret for kvinder herefter skal foregaa. Ja, hvis nogen lod sig
skræmme af slige skræmmebilleder fra at handle efter sin overbevisning,
ja, da vilde jeg sige: han er ikke en mand, han fortjener ikke navnet
af mand; han er en*kjærring! Han fortjener ikke navn af kvinde
engang. Jeg tænker, det er bedst, at enhver forsøger paa at beholde
2«2 Nylænde, 15de septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
