Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kortsynet, smaalig, med ét ord: gjennem hele livet et stort barn; hun
tager skinnet for væsenet, foretrækker bagateller for de vigtigste ting;
hun tænker i sit hjerte, at det er mandens bestemmelse at tjene penge,
hendes at sætte dem overstyr; hun er af naturen uretfærdig. Loven
har klør og tænder, oxen horn til vaaben; kvinden har forstillelse; en
fuldstændig sandfærdig kvinde er en umulighed; af naturen hader alle
kvinder hverandre. Kvinden er manden underlegen, fysisk: i styrke
og skjonhed, sjælelig: i talent, skarpsindighed og skabende fantasi;
kun i forstillelse og anlæg til intriger er hun manden overlegen. Ugifte
kvinder er til ingen nytte, og en gammel kvinde vækker kun modby
delighed; hun er uskikket til at indtage en selvstændig stilling og bør
derfor iklce arve mere end en livrente, saa meget, at hun kan opholde
livet; thi hendes letsindighed og sløseri vilde sætte kapitalen overstyr.
De gamle folk, ligesom den dag idag de asiatiske folkeslag, har anvist
kvinden en stilling, som langt bedre passer for hende end vi, med
vort gammelfranske galanteri og vor modbydelige kvindedyrkelse,
hvilken udgjør den høieste blomst af vor kristelig-germaniske dumhed;
denne har kun tjent til at gjøre hende saa arrogant og hensynsløs, at
man undertiden maa komme til at tænke paa de hellige aber i Benares,
som i bevidstheden om sin ukrænkelighed indbilder sig, at alt er dem
tilladt. At kalde dette smaavoxne, smalskuldrede, kortbenede kjøn det
smukke, kan kun den af forlibelse omtaagede mandlige intelligens.
Kloge mænd tager sig vel ivare for at indgaa ægteskab“. Jeg opfor
drer hr. Ullmann til at paavise nogen offentlige udtalelser i skrift eller
tale af min medrepræsentant hr. biskop Heuch eller mig eller andre
norske teologer, som kan sammenstilles med saadanne, som jeg her
har oplæst af filosofen Schopenhauer, og hvoraf der findes en mang
foldighed i hans udtalelser. Den samme ærede repræsentant hr. Ull
mann gav en bevægelig skildring af kvindens stilling i de fattigere
kaar ligeoverfor de kvinders, som er i velstillede hjem. Hans hensigt
med denne kontrast, som han beskrev, var da at vise, hvor nødven
digt det er, at kvinderne faar stemmeret. Hvem vil ikke være med paa
at lette den fattige kvinde for mange af hendes byrder? Hvem vil
ikke være med paa at hjælpe de mange ubeskjæftigede kvinder, som
ønsker og trænger en beskjæftigelse for at forsørge sig, til en saadan
stilling? Jeg tror ikke, der er nogen i denne forsamling, som ikke
vilde være med paa at gjøre dette. Men et andet er at skaffe hende
politisk stemmeret. Jeg tror, at dersom hr. Ullmann og hans menings
fæller vilde sige til en af disse stakkels kvinder: „Her er noget, som
skal hjælpe dig; her er politisk stemmeret", saa tænker jeg, hun vilde
sige: „Gjør ikke nar af mig!“ Det vilde være at give hende stene
for brød.
Ileuch: Jeg skal ogsaa denne gang faa lov til med nogle ord at
Nylænde, iste oktbr 1890. 295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
