Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde blive, hvad det skulde være, dersom det var en elendig mand,
som ikke var værd at eie et hjem. Jeg mener tvertimod, at hjemmet
hjælper manden til at faa alt det gode frem, som er i ham, hvis det
da ikke er et ganske elendigt mandfolk; og ligeledes da jeg sagde, at
man kan ikke have sit hjerte paa to steder, saa mente jeg ikke, at
manden, naar han arbeidede ude i det offentlige liv og for sin gjerning
i verden, skulde være lige glad med huset; men jeg mente, at han ikke
paa engang kan arbeide for begge dele saaledes, at ikke hans inter
esser, hans tanker med nødvendighed absorberes af hans gjerning,
ialfald kvantitativt den største del af tiden. Og vil konen gjøre det
samme eller kvinderne thi jeg taler slet ikke blot om husmoderen
— saa bliver de paa samme maade uvilkaarlig uskikkede for det, hvor
til de egentlig er bestemte. Lad da denne min betragtning være gam
meldags, det er dog den betragtning hvorpaa samfundet hidtil har
været bygget. Jeg kjender kun en tid, da kvindeemancipationen, om
end i en anden form, ganske ordentlig var „en vogue“ og det var
netop, som jeg sagde i formiddag, i det romerske keiserrige; der vilde
kvinderne ganske det samme som kvindeemancipationens forfægtere
nu; de vilde være fri for alle hjemmets baand og alle autoritetens; de
vilde gjøre gjerning som mændene, og hvad var følgen? Hvad blev
de til disse kvinder? Ja, her tænker jeg, at hr. Ullmann kjender svaret
for godt til at ville, at jeg skal nævne de navne, som kunde nævnes.
Men naar derimod hr. Ullmann forsikrer mig, at han kjender mange
kvinder, som ingen skade tager af deres emancipationslyst, ja, da er
jo en slig forsikring som en syvdobbelt laas for modstanderens
mund, paa samme tid som den intet argument er; jeg kan jo ikke sige
et ord derom, jeg har ikke lov til det, og dog er det intet argument
Men hvad de ting angaar, som ligger aabent i dagen, som er frem
komne i literaturen, gjennem pressen, i de dokumenter, man har adgang
til i denne sag, — hvad de ting angaar, saa vil jeg sige, at jeg fatter
ikke ret, hvorledes nogen kan mene, at emancipationens heltinder, disse
redigerende, debatterende, polemiserende, prædikende, omreisende kvin
der, kan have hjerte eller hoved tilbage for hjemmet og dets mang
foldige gjerning.
Ødegaard: Jeg kunde gjerne frafalde ordet med den bemærkning,
at jeg stemmer for de fremsatte grundlovsforslag. Men naar jeg nu
har faaet ordet, vil jeg dog have sagt, at af alt hvad jeg under debat
ten har hørt af sagens modstandere, har jeg det samme indtryk, som
jeg fik under debatten om de stemmeretsforslag, som vi behandlede
for lidt siden. Det er nemlig en frygt, som afholder vore modstandere
fra at øve ret og retfærdighed her i vort samfund; dengang var det
frygten for de smaa i samfundet, nu er det frygten for, at de evner og
kræfter, som kvinden kan eie for vort samfundsarbeide, skal komme
Nylænde, iste oktbr. 1890. 299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
