Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til sin ret, og at kvinden ved paa en praktisk maade seiv at deltage i
samfundets anliggender, skal udøve kritik over den maade, vi mand
fiolk styrer og steller paa. Jeg bekjender mig ikke til denne frygtens
religion, og min mening er, at de, som gjør det, gjør vort samfund en
daarlig tjeneste. Gjælder det nogen steds i verden, at alle kan være
med at bygge samfundet, saa gjælder det i smaa samfund som vort.
Da der i denne sag er argumenteret baade for og imod ved at trække
sagen ind paa religionens, paa kristendommens felt, saa vil jeg bemærke,
at spørgsmaalet kun er borgerligt, at stemmeretten i sin almindelighed
er det og stemmeret for kvinder ingen undtagelse er, og at der ingen
opfordring er til at se spørgsmaalet, uden som en rent borgerlig for
anstaltning. Naar der tales lier, som om man skulde bevise, hvorvidt
dette skridt skulde være behageligt for Vorherre eller ikke, saa mener
jeg det er upaakrævet og uberettiget. Her gjælder det kun det bor
gerlige samfunds tarv, og deres borgerlige tarv, som der her er tale
om, og paa det grundlag mener jeg sagen bør finde sin afgjørelse.
Lavik: Jeg frafalder ordet.
Wexelsen: Jeg kunde ogsaa gjerne frafalde ordet; jeg skal
iethvertfald ikke benytte det længe, uagtet der er kommet saa mange
udtalelser’ frem fra forskjelligt hold, som paa en særlig fristende maade
indbyder til at svare. Der er fra flere herrer, saaledes fra hr. Hval og
nu sidst fra biskop Heuch blevet fremholdt, at kvindesagen ikke staar
pcia den kristelige ethiks grundlag, og at vi, der har protesteret mod
den opfatning af kristendommen, som er gjort gjældende stærkest af
biskop Heuch, og som gaar ud paa, at det skulde være stridende mod
kristendommens aand at indrømme kvinden ret til at deltage i det
offentlige liv, har veget af fra den rette opfatning —- ligeoverfor dette
vil jeg alene sige, at dersom hr. Heuch vil grundlægge kristendommen
paa sin opfatning af de forskjellige udtalelser i den hellige skrift, der
er givet ud af de tiders syn og de mænds opfatning, saa vil han
komme til saa yderst fortvilede resultater for sig seiv, at han ikke vil
kunne følge dem. Det vilde være en maade at behandle kristendommen
paa, som vilde være i slægt med den, om hvilken der er sagt, at bog
stavet ihjelslaar, men aanden alene gjør levende. Jeg vedkjender mig
den opfatning — og jeg gjentager den — at hvad f. eks. en mand
som Paulus har udtalt og ment om disse ting har naturligvis for ham
været fuld personlig sandhed; med alt sit klarsyn og staaende paa sin
tids aandelige høide kunde han dog ikke se tingene anderledes end ud
af sin tids syn, derfor har han en betragtning af kvinden, som vor tid
ikke har og ikke kan have. Skal enkelte udtalelser af Paulus være
gjældende lovbog for alle tider, faar man ogsaa tage alle de andre
udtalelser, som findes’i den hellige skrift og gjøre clem til en ufravige
lig regel uden paa nogensomhelst maade at tillade sig nogen fortolkning
300 Nylæncle, iste oktbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
