Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af dem engang, og da vil jeg spørge biskop Heuch, om han vil flnde
det at være rigtigt, om f. eks. den første kristne tids lønningsmaade
af præsterne, af forkynderne, skulde være den eneste kristelige, eller
om han anser det at være biskop i Kristianssands stift med den dertil
hørende indtægt for at være en ukristelig lønningsmaade, fordi den staar
i modsætning til udtalelserne om, at der ikke skulde være guld og sølv
i deres bælte, og at de ikke skulde have flere end saa og saa mange
skjorter og kjoler? 1 denne retning hylder sandelig hr. Heuch en slags
evolutionisme! Ligedan er det med mangfoldige ting paa alle livets
omraader Man giver da virkelig ikke hverken Gud eller den kristelige
livsanskuelse den ære, som den fortjener, ved at sige, at den i sin
stilling til de forskjellige tiders forhold er noget saa aldeles uforander
ligt og stereotypt, at det samme gjælder idag, som har gjældt til tid
ligere tider. Vi maa da virkelig f. eks. faa lov til at spise blodpølse i
vore dage, fordi om der staar i den hellige skrift, at man ikke skal
spise blod. Saa er der en eneste ytring af hr. Hertzberg, som jeg vil
komme lidt ind paa. Han sagde, at naar vi vilde give kvinden stemme
ret, bærer vi os ad paa den maade, at vi til fattige og sultne kvinder
siger: Mad kan vi ikke skaffe dig men stemmeret skal du faa! Hvad
er det for en maade at betegne en saadan reform paa? Tillad mig at
sige, at hvad vi mener er, at vi som et civiliseret folk i det 19de aar
hundrede med dets oplysning og med dets forstaaelse af opgaverne
skal arbeide for, at samfundslivet bliver saaledes, at det bliver det
lykkeligste for alle mennesker, — og saa siger vi: for at skabe en saa
dan tilstand tror vi, det er nødvendigt, at menneskene gjør det seiv, og
da maa vi have saa mange som muligt med af de kræfter, som frivil
ligt melder sig til tjeneste for at skabe dette resultat, det resultat, at
de, som mangler brød, kan faa brød. Derfor maa ogsaa kvinderne
være med! — Jeg skal ikke gaa nærmere ind paa, hvad hr. Hval
sagde; jeg skal kun sige, at naar han citerede en forfatter, som sagde,
at mændene forstaar at vise retfærdighed, kvinderne forstaar at vise
naade — notabene overfor dem, som er enig med dem — saa vil jeg
udtale det ønske, at den ærede repræsentant maa være enig med denne
forfatter, og at han vil vise sin mandlige retfærdighedsfølelse idag ved
at stemme for minoritetens forslag, saa vil kanske ogsaa kvinderne,
fordi han da blev enig med dem, vise ham den naade at tilgive ham,
hvad han idag har talt mod dem.
Præsidenteii antager, at der først bør voteres over grundlovs
forslaget under VI. Da det angaar forandringer i 2 grundlovsparagrafer,
vil præsidenten lade votere særskilt over hver paragraf Præsidenten
tror, at det ikke er fornødent at referere forslaget paanyt, medmindre
det forlanges.
Bøhn: Faar jeg lov til at spørge, om det er overensstemmende
Nylænde, iste oktbr. 1890. 301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
