Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Kønnenes intelligens (Anne Bugge-Wicksell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at der med hensyn til intelligens ingensomhelst forskjel findes mellem
kønnene. De, som ikke kan nægte, at de videnskabelige resultater peger
i denne retning, og mange andre, som ikke kjender det mindste til
videnskab, forsøger at komme fra dette ved at henvise til „hvad vi ser
omkring os“, nemlig, at der er langt flere mænd end kvinder, der naar
til at præstere noget paa aandslivets omraader. Deraf slutter man saa,
at naar kvinderne lidet eller intet præsterer, saa kommer det af, at de
i mindre grad end mændene besidder betingelsen for at kunne præ
stere noget: intelligensen. Og desværre er der mange kvinder, som
tror paa dette og indrømmer rigtigheden deraf; de mest fremskredne
søger at forklare det ved henvisning til, at kvinderne gjennem gene
rationer har havt saa meget mindre adgang til aandelig udvikling end
mændene. Disse kvinder tænker ikke paa, at i de 99/ioo af menneske
heden har det ene køn i denne henseende intet havt forud for det
andet; det er arbejderen og arbejdersken, bondemanden og bondekonen,
man maa sammenligne for at kunne dømme i denne sag, og ikke
borgermanden, proppet med lekser og ligesaa kry som æslet med
relikviebøren, med borgerkonen, eller forfatteren og videnskabsmanden
med deres koner eller husholdersker. De kvinder, som fordrer de to
køns sociale ligeberettigelse, burde undersøge dette spørgsmaal paa
lidt nærmere hold og nære lidt mere mistro til de specialargumenter,
som deres modstandere eller deres endnu farligere venner har trukket
ud af den moderne videnskab, enten det nu er for at bevise kvinde
kønnets intellektuelle underlegenhed eller for at vise, at denne under
legenhed er et resultat af mændenes tyranni". — En anden grund,
hvorfor denne henvisning til kvindernes gjennem generationer fortsatte
udelukken fra aandelig udvikling, ikke kan gjælde, er den, at det ingen
steds staar skrevet, at intelligensen skal gaa i arv ensidig fra moder
til datter og fader til søn. Tvertom er den „krydsede arv“ et saa hyp
pigt forekommende fænomen, at enkelte videnskabsmænd har opstillet
denne som regelen. Skjønt denne opfatning vel kanske er overdreven,
saa kan man dog ialfald med tryghed forkaste en teori, som lader
moderens dumhed gaa i arv til døtrene, men ikke til sønnerne. „En
sandhed maa man ikke slippe af syne: det ene kjøn kommer ikke
foran det andet, og alle hindringer for det enes fremgang vil forsinke
det andets fremgang".
Da man først begyndte at undersøge menneskenes hjernekapacitet,
fandt man for det ene, at de store mænd, hvis hjerne man fik anled
ning til at veje, gjennemgaaende havde meget tungere saadanne end
gjennemsnitsmændene, og for det andet at gjennemsnitsvægten for de
mandlige hjerner var større end for de kvindelige hjerner. Deraf mente
man at kunne drage den slutning, at intelligens stod i direkte forhold
til hjernens tyngde, og af mændene følgelig var mere intelligente end
306 Nylænde, 15de oktbr. i§9°-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
