Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Kønnenes intelligens (Anne Bugge-Wicksell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvinderne, et resultat som triumferende forkyndtes, og som naaede ned
til og „annammedes“ af hver skolegut. Men saa viste det sig ogsaa,
at de legemlig store mænd gjennemgaaende ogsaa havde tungere hjer
ner end de legemlig smaa, og da man ikke godt uden videre kunde
slutte, at de store ogsaa var intelligentere end de smaa, saa lededes
man til at betragte hjernens tyngde i forhold til hele legemets tyngde
som det afgjørende. Men saa kom man til den omvendte vanske
lighed: nu havde de smaa forholdsvis tyngre hjerner end de store, og
hvad endnu værre var, kvinderne havde forholdsvis tyngre hjerner end
mændene. Hvorledes forklare dette? Ved nøjagtige undersøgelser viste
det sig, at hjernemassen stod i forhold til muskeludviklingen, at naar
muskelmassen vokste, saa vokste ogsaa hjernemassen, men ikke pro
portionsvis, hjernen vokste noget mindre. Deraf fulgte altsaa, at de
smaa mænd i forhold til de store og kvinderne i forhold til mændene
skulde have mindre hjerner absolut og større hjerner proportionalt til
muskeludviklingen. Men deraf fulgte altsaa ogsaa, at med hensyn til
intelligens blev forholdet mellem kvinder og mænd akkurat det samme
som mellem smaa mænd og store mænd, d. v. s. man blev nødt til at
indrømme, at de stod paa samme trin. Nu forbedrede man ogsaa i
høj grad selve metoderne for veiningen. Den moderne anthropo
logis grundlægger, italieneren Broca, dr. M.s forgjænger paa lærestolen
ved Ecole d’Anthropologie, fandt, at hjernernes consistens og vægt for
andrede sig meget hurtig efter døden, og at man derfor ikke alene
maatte søge at faa företaget veiningen saa nær efter døden som muligt,
men at man ogsaa saavidt muligt maatte sammenligne hjernevægte,
der var fundne ved samme tidsrum efter dødens indtrædelse. Da des
uden en mængde andre faktorer, der virkede forstyrrende paa resul
taterne, gjorde sig gjældende, saa blev det nødvendigt for at kunne
stole paa disse resultater at operere med lange serier af enkeltunder
søgelser og at se bort fra alle ubetydelige forskjelligheder. Ligeledes
begyndte man foruden at veie hjernemassen ogsaa at maale hjerne
kassen, der var en mere konstant og mindre vanskelig faktor at operere
med. Saa tog man ogsaa fat paa, og her er det dr. M.’s arbejde
begynder, at undersøge forholdet mellem alle kroppens forskjellige funk
tioner og hjernekapaciteten; i lighed med hvad man havde undersøgt
med hensyn til forholdet mellem hjerne og muskler, søgte man nu
ogsaa at finde forholdet mellem hjerne og ernæringssystem, kjønssystem,
sanser. Og alle de resultater, hvortil man er kommen, peger aldeles
utvetydig henimod, at mænd og kvinder i henseende til intelligens er
lige, eller for at bruge dr. M.’s ord, at „intelligensen ikke har noget
køn“. Jeg skal her til slutning oversætte ordret en del af dr. M.’s
foredrag:
fSTylænde, 15cle oktbn 1890. 307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
