Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Anti-kristelig (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Nylændes“ redaktør gir os i „Underdanighedslæren“ (no. 7, 1889)
en udsigt over opgørets begyndelse. Fru Camilla Collett har i dette
tidsskrift (no. 17, 1888) fremholdt det moralsk nedbrydende ved den
religiøst sanktionerede mandlige overmagt. Dette reformkrav mødtes af
en redaktionsartikel i «Luthersk Kirketidende“: «Nylænde og vielses
ritualet", hvori fremdeles fastholdes, at: „Manden vedbliver, saalængc
ægteskabet varer, naturlig at være sin hustrus hoved og herre, uanset
om han forspilder sin moralske ret til at være det. Det ligger i
ægteskabets natur. Det er mandens medfødte ret i ægteskabet. Vi ser
dette af apostelen Peters Iste brev osv.“
Allerede tidligere har professor Fr. Petersen udtalt sig for under
danighedsdogmet: kvinden „har at underordne sig under manden“.
Baade „Luth. Kirketidende“ og prof. Petersen ansees for at repræ
sentere de forholdsvis frie og humane teologiske synsmaader.
Vi kvinder staar altsaa, saalænge vi har med præstelærde at gøre,
ubønhørligt foran „underdanigheden“.
Lad os først se lidt paa selve ordet. Det er fordansket tysk.
Unterthan betyder undersaat. Det er nok for at vise, hvor forældet
den anskuelse er, som fordrer det anvendt i denne forbindelse.
Fordringen hører hen i den patriarkalske tidsalder, da der gældte
et undersaat-forhold inden familien eller stammeti.
Det er rent oldtids-barbari, som de forkynder, disse, som mener at
være talsmænd for Herrens aand.
Det er med et sikkert og klart blik, at „Nylændes“ redaktør ud
hæver, at den vantro nutids affødning, den saakaldte boheme, staar
højere med hensyn til begrebet om kvindernes menneskeret end teologerne.
Disse, som taler om, at Herrens aand vil løfte slægterne op „mod det
fuldkomne sædelige ideal“, de har endnu ikke lært at forstaa, at selve
grundlaget for sædelighed ligger deri, at kvinde og mand stilles paa
lige fod i ægteskabsforholdet.
Seiv i bundfaldet af nutidens materialisme, hos den selviske og
frække mandstype, som vedkender sig navnet boheme, findes en dæm
rende erkendelse af kvindernes ret til ikke at herskes over.
Denne dæmrende erkendelse er det ogsaa, som bringer en Strindberg til
at udslynge sine udspekulerede forhaanelser, den er det, som bragte en
G. B. til som en vanvittig at overfalde fr. Elisabeth Grundtvig; den ei
det, som foraarsagede dr. Oscar Nissens rasende udfald mod norske
kvinder.
Dette værdifulde fingerpeg er lærerigt med hensyn til den kultur
bevidsthed, som uundgaaeligt følger med nutidens frihedsliv.
Materialisternes støiende forhaanelser maa nødvendigvis bringe
kvinder til at reise sig i harme. Værre er det med den vanemæssige
kvindeunderkuelse, som opretholdes ved hjælp af løsrevne og tildels
322 Nylænde, iste novbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
