Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Anti-kristelig (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
misforstaaede bibelsprog; mod den havde blot ganske enkelte reist sig
— „indtil stiftsmødet heldigvis kom os til undsætning. Det var för
argelsen, som trængtesc‘.
Nu har vi atter faat undsætning. Nu föreligger for os, i voft eget
kære „NyIsende’1’, de fuldstændige dokumenter vedkommende kvinde
stemmerets-sagen i stortinget. Vore forsvarere har allerede af redak
tøren faat en varm tak, for at de har talt vor sag saa helt ud, uden
prutning, og „med noget af vor egen indignation".
At udfaldet med hensyn til stemmegivningen saa aldeles overtraf
vor forventning kan for en stor del tilskrives sagens modstandere;
især den af dem, som optraadte paa en saa uforglemmelig maade.
Hans høiærværdighed hr. biskop J. C. Heuch har ogsaa i denne for
bindelse været omtalt i dette blad efter fortjeneste.
Over al denne anerkjendelse maa vi ikke glemme den ros som
skyldes en medsøster, der i „Dagbladet" har givet det indholdsrige
indlæg: „Mandlig sentimentalitet" eller historien om Hans og Lina.
Dette er en saadan piece de resistance imod „hjemmets“ forsvarer, og
mod de ,,emanciperedes" forhaaner, at end ikke vi „neutra“, vi ,,van
skabte misfostre" kan frembringe noget saa vægtigt.
Forfatterinden, som undertegner sig —o—, taler nemlig med selv
oplevelsens glød, med selvoplevelsens vægt, naar hun siger:
,,Der er ingen af de vaaben, mænd bruger til at demonstrere mod
kvindesagen og dens forkæmpere med, der har en mer dybtgribende
magt til at irritere, ialfald ældre kvinder, end sentimentaliteten. For
er der noget, vi har set tilbunds i, saa er det denne. Vi ved, at der
er ikke et haarsbred mellem den og brutaliteten. Det hjælper ikke, at
man tyr til middelalderen og kalder den ridderlighed, eller endnu læn
gere tilbage og drar et østerlandsk slør over den, — vi kender den.
Og har vi først faat øje paa den i sin rette skikkelse, saa kan „skab
ningens herre" være sikker paa, vi glemmer det ikke igen. Og hvor
for? Fordi det er den, som i sin tid har vakt en evne i os, som vi i
vor troskyldige uvidenhed ikke anede, at vi var udrustet med, —
evnen til at hade. Og det er en stærk, dygtig, dyrebar evne. Uden
den er man ikke fuldt menneske, fordi uden den er der heller ingen
sand kraft i kjærligheden. Og jeg tør opfordre teologerne til at granske
skriften og se, om den ikke gir os medhold".
Dette kalder jeg rent guld. Dette er baade stærkt og dybt.
Det gøres nødig at høre kvinder tale — i den grændseløse for
virring, som nu er omkring os, som følge af det saa længe herskende
taushedsdogme m. m. m.
Til den ene side ser vi bohémerne sætte op pessimistiske griamacer,
medens de paa samme tid forkynder, at nu skal jubeldansen begynde.
Paa den anden side har vi de teologiske taager og den kirkelige vrede;
Nylænde, iste novbr; t8cjo. 323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
