Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Et talerør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erfaret, at de stod sig saa godt med „den store dannelseshob" ogmed
„borgerskabet“ ? Og de mange, som maa regnes for at staa mer eller
mindre fjernt fra kategorien, „næsten gode forfattere", mon de kan gjøre
regning paa mer end godmodig overbærenhed eller social hensyns
fuldhed? som endda mange af dem kjøber med beskedne undskyld
ninger til alle kanter.
Endvidere fortæller fru M. os om de skandinaviske forfatterinder,
at „de ved allesammen noget, for de har efter bedste evne studeret
Stuart Mill og Spencer og den engelske utilitarianisme; de vil alle
sammen noget, for de vil bevise, at kvinden er bedre end manden, og
fremfor alt sædeligere end manden, og at denne bedre og sædeligere
og i grunden ogsaa klogere kvinde allermindst fortjener lige ret med
manden og i kraft af sine albuer ogsaa skal stræbe efter den“. Denne
udtalelse gjælder de skandinaviske damer i det hele, „for disse for
fatterinder er ingen „store ensomme", de rager ikke høiere op over
skandinaviske damers almindelige tankedygtighed end aspargeshoderne
over bedet“. Men saa tilføies der: „Den nordiske kvinde i de høiere
klasser gjør paa hele linjen anløb til at individualisere sig; hun tænker,
hun undersøger, hun reflekterer, hun øver kritik og føler sig som per
sonlighed".
Fru M. paastaar dog ikke, at hele dette aandelige arbeide, som
kræver saavel ydre som indre betingelser for at gaa frem, er en smal
sag, og at betingelserne har „den store dannelseshob” og „borgerskabet“
nu som før til alle tider været villig til at yde. Hun paastaar det ikke,
for den virkelige livskamp interesserer hende ikke.
Forf. karakteriserer den svenske kvinde som den mest forstands
mæssig udviklede; den danske som „intelligent, smidig, graciøs, erotisk
— alt kjendetegn paa høi kultur”. - „De norske kvinder derimod er
stærke, usammensatte og bornerte”. Det er ikke muligt i faa ord at
udtale en mere træffende dom. Vi vedtar den for vort vedkommende,
og fru M. kunde føie selvkritik til som et karakteriserende træk Kul
tur er forresten et begreb, hvis indhold man ikke saa snart blir
færdig med.
Fru M. siger mange gode ting, f. Ex. „A1 virkelig digtning er
mandsdigtning, og det centrale moment i enhver stor digtning er kvin
den. I kjønsforholdet med dets henrykkelse og dets tragik afdækker
naturen sig momentvis lige til sin urgrund og lægger enkelte af sine
hemmeligheder blot; deri findes rødderne til alle det menneskellge livs
företeelser, al kraft og al udmattelse, alt vellykket og alt forfusket. Og
der gaves i norden intet forhold, som var saa asketisk forkvaklet under
en ulykkelig social udyiklings tugt, saa æsthetisk forløiet og moralsk
misdannet som forholdet kjønnene imellem. De skandinaviske digtere
fandt det paa sin vei som en giftig vantrevning, og de kunde ikke
338 Nyiænde, 15de novbr. 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
