Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Et talerør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komme forbi den. De maatte udstaa kampen med den, eller lade sig
spærre inde i den ildelugtende stald af skandinavisk kristelighed og
sædelighed“.
Vi er ikke saa nøie paa det, naar det gjælder inddelinger og
bestemmelser, vi kan ligesaa godt gaa ind paa kategorien virkelig digt
ning som paa den, der heder ncesten gode forfattere. Det, som forf.
siger om det betydningsfulde i kjønsforholdet er evig sandt, — det er
især stærkt fremholdt og paavist af Bjørnstjerne Bjørnson, — og kvin
derne har mindst grund til at negte det, om ogsaa flere ser det paa
forskjellig mer individuel maade. Om hun har ret i at sige, at forholdet
i norden var asketisk forkvaldet, er jeg ikke saa vis paa, jeg vilde
heller sige. det var lumpent behandlet, en naturlig følge af at kvinden
betragtes udelukkende som kjønsvæsen. Men denne betragtning kan
forf. heller ikke komme bort fra, det er den, hun i grunden taler ud af,
den hun gjør sig til af Med al sin paa overfladen spillende skarp
sindighed, mangier hun — jeg bruger udtrykket for kortheds skyld —
selvstændig opfatning; det ser ud som om hun havde gjort sig til
talerør for et saakaldt moderne tænkesæt, som ikke er andet end den
gamle fortsatte raahed, iklædt nye æsthetiske former. Hun har ingen
virkelig forstaaelse, derfor blir hendes aandfuldheder heller ikke mer
end ncesten sande. Og derfor er ogsaa hendes opfatning af kvinde
sagen saa frastødende vulgær. En saa oplyst person maa jo kjende
sagens historie fra dens første oprindelse, vide, at den udgik fra kvin
der seiv, fra frihedstrang, fra dyb menneskekjærlighed og brændende
virkelyst, at den har kjæmpet sig frem gjennem modstand, spot og haan
og hindringer af alle slags, at dens indhold og omfang er vokset, saa
ledes som en sund organisme vokser og udvikles. Kvindesagens
arbeide er ikke grundet paa noget studium, hverken af Mill eller andre,
heller ikke paa troen om at kvinderne er bedre end mændene, men paa
ønsket om at de seiv maatte bli bedre end de er og dygtigere, og hvad
de forresten er, om „sædeligere“ og ,,klogere“ end mændene, ved ingen
noget om, dertil har de for meget manglet aandelig og social frihed.
At kvinderne i det hele tat har ført sit ydre liv paa en anstændigere
maade end mændenes flertal har gjort det, - jeg mindes at ha læst
noget om det i en bog — er da vel et uimodsigeligt faktum. Og hel
digt for mændene er det. Det om „allermindst‘- at fortjene lige ret
med manden og om albuerne, som skal skaffe denne ret, er en ironiens
pathos, som falder til jorden uden virkning. Det træffer ingenting.
„Ibsen“, siger forf., „har, som ingen anden digter i norden, gjen
nem den uafladelige suggestion om den høiere natur, som han gav
kvinderne, arbeidet hen til — vistnok ikke at de blev et hele, for det
kunde de ikke, allermindst med asketiske idealer — men til at de
individualiserede siga.
Nylænde, 15de novbr. 1890. 339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
