Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
langs væggene! I Edinburgh gjør de lidt nar af dette. „Folk i Glas
gow “, siger de, „har det saa travlt, de kan ikke engang give børnene
i skolen tid til at tage sit tøi af — all is business in Glasgoiv“ .
Ved Glasgows folkeskoler er der bleven undervist i „cookeryu ca.
6 aar. Her er 17 „cooker-y centres“ (kjøkkener), hvor piger fra 45 for
skjellige skoler undervises i madlavning. I 17 andre skoler er et
almindeligt klasseværelse indredet til kjøkken og udstyret med det nød
vendige kjøkkentøi. I 52 af Glasgows 66 folkeskoler gives baade
„demonstration lessons“ (lærerinden laver maden og forklarer fremgangs
maaden) og „practice lessons“ (børnene seiv udfører arbeidet); i 10
skoler gives kun „demonstration lessons11 , og i 4 skoler undervises ikke
i „cookery“. I 1889 tog 2182 piger sin eksamen i madlavning. Re
gjeringen betaler til skolestyret 4 sh. for hvert barn, der har taget
mindst 20 lektioner i madlavning og bestaaet sin eksamen.
Ved Edinburghs folkeskoler er der bleven undervist i „eookeey“
kun de 3 sidste aar. Undervisningen er givet i 11 af Edinburghs 23
skoler. Antallet af piger, der iaar deltog i »demonstrations lessons“
var 652 og i »practice lessons“ 271.
I Glasgow er 2 seminarier, i Edinburgh 3; i alle undervises i
„damestie economy“ og „cookeryu .
Kristiania lærerindeforening. Møde 22de oktober. Hvad kan der
gjøres for at styrke og udvikle sædelighedsfølelsen hos folkeskolens
piger?
Indlededes af frøken Schjoldager. Efter en detaljeret fremstilling
af børnenes forhold paa skolen, i hjemmet og udenfor dette, fremsatte
indlederen følgende forslag til diskussion:
1. Skal vi blive enige om en dyberégaaende behandling af det 6te
bud for de øverste pigeklasser?
2. Skal vi samle mødrene til samtale om sagen?
3. Skal der i lærerindeforeningen afholdes et par lægevidenskabelige
foredrag til støtte for sagen?
Norsk grammatik for middelskolen af Karl Bjørset, adjunkt.
Cammermeyer. Kristiania 1889.
Dette arbeide maa paa det varmeste anbefales fagfolk til grundig
undersøgelse og prøve. Tænksomme og samvittighedsfqlde lærere, der
har været henvist til de almindelig brugte norske grammatiker maa
ofte have følt vanskeligheden ved at retfærdiggjøre — kunde man sige
348 Nylænde, i 5de novbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
