Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— mange af de gjængse definitioner og bestemmelser for eleverne,
man træffer stadig paa levende sproglige udtryk, som gjør opstand
mod at gaa ind under de opstillede logiske kategorier. Hvad der har
voldt vanskelighederne og modsigelserne, mener nu forfatteren, er, at
man har blandet ind fremmede og døde sprogs forhold, og at man har
bestemt de grammatiske kategoriers væsen efter sit logiske tankeind
hold, mens de eneste sikre grammatiske bestemmelser, som kan gives,
er af rent formel art. Efter dette nye system er den foreliggende bog
bygget, og det er vort eget sprog, som det idag föreligger, forf. har
holdt sig til.
Vi tror forf. herved har løst den opgave, han stiller sig: at »gjøre
gjældende et rigtigere grammatisk grundsyn end det andre lærebøger i
samme fag hviler paa“. Med hensyn til bogens anvendelse som
skolebog skal vi anføre lidt af forfatterens forord. „Jeg skal bemærke,
at bogen er prøvet i en næsten 3-aarig praksis, idet baade jeg seiv
og min kollega, førstelærerinde her ved skolen frk. Anna Bentzen, har
undervist efter den. For mit eget vedkommende tør jeg sige, at ud
byttet af undervisningen har svaret til mine forventninger, og frk.
Bentzens udtalelser om sine erfaringer gaar i samme retning".
G.
Den tyske lærerindeforsamling. Det vil være „Nylændes“ læsere
bekjendt, hvorledes de tyske lærerinder for tiden arbeider for at skaffe
sig en saadan stilling indenfor pigeskolen, at de kan faa en væsentllg
indflydelse paa de unge pigers aandelige udvikling. Og det vil ligeledes
være bekjendt, at de i sine bestræbelser har mødt den kraftigste modstand
frasine mandlige kolleger Man kan derfor ogsaa godt forstaa, at enhver
ytring af selvstændighed fra lærerindernes side blir alt andet end naa
dig optaget af modstanderne. I anledning af den fra Marie Loeper-
Houselle, Helene Lange og Auguste Schmidt udgaaede opfordring til
en almindelig tysk lærerindeforsamling har naturligvis lærerne faaet
sine store betænkeligheder. I en artikel i „Zeitschrift flir vveibliche Bil
dung4• har direktør Schomstein udtalt sin frygt for følgerne af, at lærer
inderne vil holde møde paa egen haand. Som svar paa denne artikel
fremholder nu den bekjendte frk. Auguste Schmidt — i en aarrække
skolebestyrerinde i Leipzig og som saadan høit anseet — de erfaringer
og grunde, der gjør det nødvendigt at sammenkalde en tysk lærerinde
forsamling. Naar direktør Schomstein mener, at lærerinderne i den
allerede bestaaende ,,Deutscher Verein fur das høhere Mädchenschul
wesen“ har den ønskeligste anledning til at fremme skolens og sine
egne interesser, blir dette nærmest et fremtidsbillede, og seiv om dette
lyse fremtidsbillede skulde virkeliggjøres, vilde dog kun lærerinderne
Nylænde, 15de novbr. 1890. 349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
