Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Typerne (mere om fru Marholms artikler i «Samtiden»)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kræfter har den høiere undervisning ikke virket idiotiserende, men det
er ikke noget argument. Det er med fordringen paa bedre undervis
ning som med fordringen paa stemmeret, det gjælder at faa det princip
slaat fast, at kvinderne ikke paa noget punkt skal udelukkes; der skal
ingen vilkaarlig grænse sættes for dem mere end for mændene, seiv
om den grænse, som naturen har sat dem, og som ingen indbilder sig
at kunne overskride, ikke skulde være saa snever og saa urokkelig
fastslaat, som fru M. mener. Men naar tanken først er oppe, vilde det
være daarskab af dem, om de sad ørkesløse og vented paa bedre tider
med gunstigere vilkaar, som kanske aldrig kom for dem.
Fru M. har opdaget, at under systemerne findes i denne verden
noget, som heder kvinde, og der er ogsaa livet. Hun vil — for at
bruge hendes eget udtryk — at alt det, som vokser op i underskjørt,
skal bli paa dette umiddelbarhedens standpunkt, det klær dem bedst.
De maa ikke sættes til bestillinger, de blir bare ubehagelige, hvorimod
mandlige underordnede funktionærer altid forstaar sin underordnede
stilling og er i høi grad elskværdige. Den kvindelige middelmaadighed
er absolut og kan intet udrette, mens den mandlige ditto er velvillig
og lar sig bruge som styrende aand i kvindelige foreninger. Fantasi
løsheden og sjeleforkrøblingen, som udelukkende hører hjemme i den
ubemidlede middelstand, ytred sig straks ved at tænke paa døtrene og
gribe udveien for dem til at forsørge sig seiv; men dette spidsborger
opsving, som fulgte kvindebevægelsen, saa ingen uden forf. Fra sit
høie standpunkt ser hun ogsaa nu „stilstand over hele linjen" ; de smaa
travle myrer, som krabber om dernede og forsørger sig seiv og kanske
andre med, regner hun ikke. Alt hvad de „ulykkelige i literaturen
udvandrede ægtehustruer" har udrettet, al kvindelig virksomhed i kunst,
videnskab, socialt arbeide, alt hvad nævnes kan af den slags, har kun
konstateret den kvindelige intelligenses uforbederlige middelmaadighed.
Erotiken blir høit ophøiet. Men at den erotiske følelse kun er et
naturligt grundlag og en gjennemgang til den kjærlighed, som bærer
livet, ser det ud som om forfatterinden ingen „bevidst følelse" har af.
I hele den lange opsats er der ikke spor af hjertelag.
10-11—90. M. D,
Nylænde, iste decbr. 1890. 357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
