Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om husmødres forhold til tjenestepige
spørgsmaalet.
(Indledningsfoiedrag af fru Olaug Leken).
Som bekjendt har tjenestepigerne her i byen nu faat istand sin
egen fagforening, og dette synes jeg er et stort fremskridt. Men jeg
skulde alligevel ønske, denne förening var kommet istand paa en lidt
anden maade. Det forekommer mig, at det mere er uvilje og oppo
sition mod husmødrene — gjennem stærk agitation fremdrevet hos
pigerne — der har dannet föreningen, end en naturlig lyst til at slutte
sig sammen om fælles interesser. Nogen egentlig skade tror jeg dog
ikke der endnu er skeet derved, om end forholdet paa sine steder kan
bli lidt spændt.
Jeg hørte nylig en herre si, at „det skulde rigtig være godt, om
tjenestepigerne vilde streike, for saa lærte husmødrene endelig engang
at indrette sig praktisk". — Han kunde ha ret i, at vi ikke bestandig
forstaar at indrette os praktisk, han kunde ogsaa ha ret i, at en slig
streik vilde lære mange af os at gjøre det; men han thenkte neppe paa,
at denne lærdom kunde bli dyrekjøbt nok, saavel for herrerne og ægte
mændene seiv, som for deres hustruer og kanske ikke mindst for de
stakkars tjenestepiger, som jo i regelen har de færreste hjælpekilder at
ty til. Jeg tror derfor vi af hensyn til alle parter bør komme tjeneste
pigernes rimelige fordringer imøde, førend der kan bli tale om streik.
Jeg var ikke tilstede her ifjor, da fru Sundt og fru Ullmann holdt
sine foredrag om vore tjenerforholde, men jeg har læst referaterne i „Ny
lænde", og jeg har glædet mig over, at det ikke var husmødrenes ret
kontra pigerne, man bestræbte sig for at faa hævdet, men at det var
saa megen forbedring som muligt i pigernes stilling, man talte for.
Saavidt jeg kunde forstaa var alle medlemmerne af kvindesagsforeningen
enige om dette.
Men hvorledes skulde forresten ogsaa medlemmerne af den för
ening, som arbeider for „kvindernes frigjørelse", kunne modsætte sig
en smule frigjørelse for en hel klasse afkvinder? Kvindesagsforeningen
arbeider jo for alle kvinders vel, men mest naturligvis for dem, som
har det daarligst. Og hvem der af husmødre og tjenestepiger har det
daarligst, ved vi nok, i regelen ikke er husmødrene.
358 Nylænde, iste decbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
