Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem med alt muligt, ligefra fjøsstel og malkning til rengjøring og andet
stel. At det kommer til at gaa disse selvhjulpne og hjælpsomme gutter
godt i verden, er da noget som siger sig seiv. Dersom alle vore
herrer og smaagutter var opdraget som disse gutter eller som de
amerikanske, vilde der som sagt bli ikke saa lidet mere fritid for pigen.
Men om vi altsaa bør gi pigerne mere fritid, tror jeg, vi for deres
egen skyld bør holde fast paa, at de er hjemme om aftenen til et
bestemt klokkeslet, f. eks. 10 eller 11.
Hvad pigernes maaltider angaar, saa skulde jeg ønske, de kunde
spise ved samme bord og paa samme tid som herskabet selv. Men
vil vi ikke dette, bør vi idetmindste absolut sørge for, at de spiser ved
et ordnet bord af samme slags mad som herskabet, og at maden ikke
er kold. I Amerika bruger jo tjenerne at spise efter sit herskab, men
ved samme bord. Dette maatte kunne gaa an ogsaa hos os.
Pigekammeret maa vi, naar vi leier hus, forlange lyst, ordentligt
og med ovn; og vi maa selvfølgelig sørge for, at det faar gardiner,
vaskestel, speil, helst ogsaa et par billeder paa væggen det sætter
de saa stor pris paa og en seng til hver af pigerne; hvis der er
flere end en.
Til pigekammerets udstyr regner jeg ogsaa, at pigerne faar laane
gode bøger af og til, samt aviser. Jeg ved folk, som holder en sær
skilt avis for pigerne, og dette synes jeg er værdt at ta efter for
dem, som kan. Aviserne er jo saa billige nu for tiden.
Hvad saa lønnen angaar, saa er det kanske saa sin sag med én
gang at øge paa i en betydelig grad. Det vilde kanske bare forlede
de fleste af dem unge og uerfarne som de ofte er til at klatte for
meget bort i pynt og stads, lykønskningskort og sligt noget, og ikke
være dem til nogen virkelig nytte. Bedre vil det være, tænker jeg, at
sætte ind aarlig en vis sum i banken eller i pensionsfondet for dem.
Summens størrelse kunde jo bestemmes, naar pigen blev fæstet. Jeg
synes, det kunde være en 20—30 kr. til en begyndelse, ialfald ikke
mindre end 10. Dette tror jeg maatte være det bedste vi kunde gjøre
for dem. Saa blev de ikke saa ganske uden hjælpemidler, naar alder
dommen kom.
Lønnens størrelse forøvrigt maatte afpasses efter pigens dygtighed.
En ganske ung pige, nykonfirmeret, netop udsluppet fra et kanske
uordentligt hjem, og som altsaa maa læres op i alt, ligefra den simp
leste renlighed, kan jo umulig fordre synderlig løn de første maaneder.
Men er hun lærvillig, kan hun om et halvt aars tid fortjene sine 100
kr lige godt som nogen anden.
Meget meget ønskeligt skulde det være, om vi hos os kunde faa
oprettet slige skolekjøkkener, som frøken Helga Helgesen skriver om
til „Nylænde“ fra Glasgow. Eller om vi kunde faa tjenestepigeskoler
Nylænde, iste decbr. 1890. 363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
