Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beregnede paa undervisning i et aars tid. Det sidste var kanske lige
saa godt nu til en begyndelse. Fik vi slige skoler, da kunde baade
lønnen og behandlingen forøvrigt bli betydelig anderledes.
Jeg husker frk. Thora Storm i et foredrag i Trondhjem klagede
over, at vore unge damer saa villigt ofrede sine kræfter som tjeneste
piger i Amerika, mens de aldrig vilde gi sine landsmænd det store
gode at faa dannede tjenestepiger. Vi kan ikke fortænke dem deri,
synes jeg, som tjenestepigeforholdene hidtil har været hos os, men blir
lønnen høiere, pigekamrene bedre og omgangen i det hele mere med
menneskelig, om jeg saa maa si, saa kanske ogsaa vi faar det store gode.
Men om vi indrømmede pigerne de største ydre forbedringer i deres
stilling, og vi forsømte at omgaaes dem med agtelse og venlighed, —
da tror jeg, de alligevel ikke vilde føle sig tilfredse. Man ler saa ofte
af udtrykket: „Paa løn sees ikke saa meget som paa en venlig
omgang’1 . Men prøv at arbeide et aar uden venlig omgang — jeg
tænker man blir glad, naar man slipper fra det igjen! — Jeg har ogsaa
lagt mærke til, at de tider jeg seiv var sær og vanskelig mod mine
piger, nytted det ikke hverken at gi dem mere fri eller at sørge for
andre fornøielser til dem. De beholdt det samme mugne udtryk, og
arbeidet gik traat. Men da jeg begyndte at være høflig og venlig mod
dem — seiv om jeg irettesatte dem, og seiv om der var dobbelt saa
travlt og tungt arbeide i huset — da var ogsaa de venlige, villige, ja
muntre, og arbeidet gik let og godt. Om nogen havde sagt mig dette
paa forhaand, havde jeg ikke trod det, men jeg har seiv oplevet det.
Derfor vil jeg fastholde, at vigtigere end alle forbedringer i pigernes
ydre vilkaar er at vise dem høflighed og venlighed.
Der var nylig en, som spurgte mig, enten jeg „holdt med hus
mødrene eller tjenestepigerne". Jeg haaber, det ikke skal bli sagt, at
jeg holder med nogen af parterne mod den anden. Jeg holder med
begge, for jeg tror, at naar vi lar pigerne faa det bedre, vil vi ogsaa
faa intelligentere, dygtigere piger, og da vil det bli bedre ogsaa for
husmødrene.
Men det er ikke nok at snakke og skrive. Vi maa ta prak
tisk fat.
Derfor foreslaar jeg, at saa mange husmødre som muligt — om
det til en begyndelse bare er no’n faa — indgaar en overenskomst om
følgende:
1. At tjenestepigerne skal faa fri en hel eftermiddag hver uge og
desuden hver anden søndag.
2. At de skal spise ved et ordnet bord, helst i spisestuen.
3. At aftensmaden skal spises tidligere, f. eks. kl. 7, og at søndags-
madlavningen skal gjøres lettere end ellers.
364 Nylænde, iste decbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
