Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Gabriel Finne: Doktor Wangs børn (anmeldt af M. D.) - Alvilde Prydz: Lykke (anmeldt af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men et andet spørsmaal er, om det ikke er tiden til at holde op
med at skrive den slags bøger. Den literære kunst har lærige holdt
paa med at drage frem for dagens lys de mørkeste, skjulteste sider
af livet, saa disse mørke egne nu er blet en del af den æsthetiske
bevidsthed. At bringe lys og sundhed ind her, er et arbeide, som maa
övertages af andre sociale kræfter, videnskaben, opdragelsen. Kunsten
har sin egen ret, sin egen moral, den er til for sin egen skyld, heder
det. Skulde ikke det være kunsten: overalt fordybe sig i og stille frem
til syn og forstaaelse tingenes inderste, skjulte væsen, d. e. poesien,
som ikke er det, vi kalder det gode og skjønne alene. og hvor det er
fuldført, forlade det terræn og trænge ind i et andet, altsammen for
livets skyld. Saa meget maa der vel ligge i det axiom: „Kunsten
for kunstens skyld“, — hvis der overhodet er nogen mening i det.
Efter Werther gik en selvmordsmani gjennem landene. Lad det
ikke bli saaledes hos os, at hver uskikkelig gut synes han fra for
ældrenes hus har en tragisk lod at bære paa og dermed fribrev til at
la være at kjæmpe for livet.
M. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
