Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - For skole og hjem - Om anskuelses-undervisningen (A. R.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
direktør E. Martig (fort. af „Anschauungs-Psychologie") i Hofwyl.
Han siger:
En af de første gjenstande anskuelsesundervisningen pleier at
beskjæftige sig med er griffelen (smlgn. Rtieggs Sprachbiichlein). Der
staar om griffelen bl. a. : „Den er but i den ene ende og spids i den
anden". Vil nu ikke alle forstandige lærere og lærerinder, for at an
skueliggjore disse begreber, lade børnene føle paa griffelen øverst og
nederst? Forstaar sig, hvis børnene ikke allerede tilfredsstillende har
„erfaret" det og derfor allerede ved det. Nåar det videre heder om
griffelen, at den er „haard og skjør", bliver ikke ogsaa disse egen
skaber paaviste ved beføling og allerede gjorte „erfaringer?" Ligesaa
ved behandlingen af tavlen og vindusruden, nåar der siges om dem,
at de er »glatte og skjøre". Finder børnene ikke ligeledes ved beføling
ud, at rammen ikke er saa glat og köld som pläden; at fuglenes tjær,
larverne og onnene er bløde, knoglerne derimod haarde, at nogle plan
ters stilke og blade er ru, andres er glatte; at papir og lær er bøieligt,
at saalelæret er mindre blødt og bøieligt end det andet; at ovnen er
kold eller varm etc. Her kommer det saaledes an paa følelsen ved
hjælp af haanden, lugten derimod, nåar børnene skal seiv finde ud, at
rosen og violen er vellugtende, men at tulipanen ikke dufter. Beraaber
man sig ikke ogsaa paa børnenes smag, nåar mad og drikke skai betegnes
som sød, sur, bitter eller velsmagende? Iagttagelser gjennem øret
behandles, nåar børnene fortæller om dyrenes stemmer, og om hvor
ledes man f. eks. hører paa katten, om den er sint eller blid; eller
nåar der tales om vindens susen og hvinen, regnens pladsken, tor
denens rullen, bækkens mumien og saa mange andre ting.
Med hænderne og fingrene kan børnene efterligne katten, f. eks.
nåar den skyder ryg, nåar den trækker klørne ud og ind; endvidere
ormen, nåar den kryber, ænderne nåar de svømmer etc. Man vil
maaske indvende, at mange af de anførte ting ikke kan udfbres i
skoleværelset; men saa kan man jo lade børnene fortælle om allerede
gjorte erfaringer. Anskuelsesundervisningen har da ogsaa som opgave
at berigtige, udfylde og ordne allerede vundne forestillinger Læreren
kan endvidere paalægge børnene at gjøre disse eller hine nødvendige
erfaringer. Om skoleudflugter, som mange pædagoger udnytter i rigt
maal, vil vi her ikke nærmere tale, men hv.ad vi særlig vil pege paa,
er de saakaldte iagttagelsesopgaver, som Pils og andre har indført i
skolen. Man giver eleverne opgaver, noget bestemt som de har at
iagttage eller forsøge i hjemmet eller udenfor, og lader dem saa paa
skolen fortælle om sine iagttagelser, forsøg og erfaringer.
Dels i, dels udenfor skolen lærer børnene ogsaa at kjende dyrene
i deres opvækst, i deres livsytringer og virksomhed ; planterne i deres
spire og vækst, i förekomst og produkter osv. Børnene pleier og
Nylænde, iste januar 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
