Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Fredrika Bremer (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er det mig umuligt, al min kraft, mit liv, mine ideer mugner bort, den
gode tid er forbi, jeg er nu et nul baade i henseende til frihed og
evner Vi du og jeg nærmer os snart 30-aarene, og
hvorledes har vi nydt livet? Hvor lidet vi har kunnet virke, skjønt vi
begge har saa stor lyst og kraft til nyttig og velgjørende virksomhed !
Paa denne tid var det faderen rammedes af et slagtilfælde. Efter
den tid blev hans haarde sind mildere, han bar taalmodig sine plager
og modtog med taknemmelighed familiens ømme omsorg og pleie.
„Nu da den tunge tid er langt tilbagelagt", skriver Fredrika ti aar
scnere, „nu synes jeg det er godt, at trykket varede saa længe, at bit
terheden fik smelte i smerte, det var godt at faa trykke försoningens
kys paa den døendes haand og pande."
Endnu vedblev dog længe den gamle tyngsel at hvile over
hjemmet, og især over Fredrikas sind. Den Iredelige sommer paa Årsta
gav hende vistnok tilfredsstillelse, og hun sammenskrev igjen nye
Teckningar ur Hvardagslifvet efteråt den anonyme forfatterinde var
blevet opmuntret af pressen. Men da flytningen til Stockholm nær
mede sig, fik hun.igjen sin gamle skræk for det tomme indholdsløse
iv, som ventede hende der. Her mødte imidlertid forfatterinden ’"strax
ved sin ankomst den i hendes hemmelighed indviede Franzén, hun
fik af ham de første varme anerkjendende ord for hendes „Familien H.",
og ham fulgte skårer af oprigtige beundrere, blandt dem den fine
kunstdommer og literat v. Brinkman. Forfatterindens ry voxte hurtig.
„AUe viser mig venlighed", skriver Fredrika nu. „Mama. er snil
og kjærlig. Kanske det alligevel kunde bli hyggeligt hjemme "
Det blev en lykkelig vinter. Pressen havde bare ros over de nye
„Teckningar." Fremragende personligheder lod sig presentere i familien.
Det svenske akademi oversendte forfatterinden at Teckningar ur Hvar
dagslifvet sin mindre guldmedalje, „som et kjendetegn paa dets agtelse
og bifald", og forlæggeren bad om at faa forberede en ny udgave.
Fredrika havde en instinktmæssig skræk for smiger, men hun
kunde ikke undgaa at føle sig tilfreds og oplivet. Anden del af
»Familien H." skreves om vinteren lidt „huller om buller", som hun
seiv siger, men modtoges med begeistring. Sommeren tilbragtes ved
et badested, og om høsten reiste hun til sin gifte søsters hjem i Kri
stianstad for at tilbringe en længere tid der. Under dette ophold var
det hun kom til et afgjørende vendepunkt i sit indre liv.
,,At ofre mig for forfatterskabet har jeg ikke til hensigt, det er
blot en sysselsættelse indtil videre", havde Fredrika skrevet i 1829.
Nu tænkte hun anderledes. Hun vilde nu for fuldt alvor uddanne sig
til forfatterinde. Hun følte imidlertid godt, hvormeget der manglede
hende i menneskekundskab og livserfaring, og hun var ikke klar over
i hvilken retning hendes forfatterskab skulde gaa.
Nylænde, iste april 1891. 103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
