Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Fredrika Bremer (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i Kristianstad var Fredrika saa lykkelig at vinde en ven og
lærer, som kunde give hende klarhed. Det var rektor ved skolen Per
Bøklin, en dyb tænker og varm kristen; Under hans indflydelse ud
viklede hun sig til en sjelden ædel personlighed, dybt religiøs, med
hjertet brændende af menneskekjærlighed og uafbrudt søgende efter
sandhed, fandt hun kraft til at sætte sig et stort maal, og for dette
maal, om saa skulde være, ofre sin popularitet som fortåtter.
104
Denne udvikling, som snart kom til at foregaa helt selvstændig og
ofte paa en maade, som hendes ven og lærer ikke havde forudseet og
ikke engang altid billigede, udgjør Fredrika Bremers egentlige livs
historie, og hendes livsgjerning blev arbeidet paa kvindernes frigjørelse.
Allerede i den første del af ~Teckningar ur Hvardagslifvet" finder
vi et stykke: „Den Ensomme", som viser, at Fredrikas tanker med
dyb deltagelse syslede med de fattige ensomme kvinders skjæbne, de,
som fuld af den ædleste virkelyst ser alle veie stængt for sig, som
fattige og afhængige, uden livsopgave og livsindhold, maa leve hos
naadige beskyttere.
Det var det første raab, den første tolkning af de ensommes
skjæbne, og det læstes med dyb rørelse af de mange, som led under
trykket. At Fredrika Bremer i „Den Ensomme" har nedlagt meget af
hvad hun seiv bittert og længe haabløst har lidt, har hun seiv sagt.
Men snart finder hun, at det ikke er nok at tegne de sørgelige
sider af det, som aabenbarer sig og med den dybeste deltagelse følge
de ensommes tragiske skjæbne. Hun maa trænge ind til kilden for
al denne lidelse, al denne vankundighed og afmagt, som ved siden af
kundskabsrige, velbergede mænd stiller deres søstre i latterlighedens og
nødens skygger. Hun vil finde aarsagen til, at saa mange ægteskaber
blir haltende og usympatiske, saa mange hjem ulykkelige og fredløse
som hendes eget.
Hvorledes hun lidt efter lidt søger sig frem til forklaring af alle
disse misforhold, træder tydeligst i dagen gjennem hendes brevvexling
med Bøklin, hvis indhold fra denne side seet turde være enestaaende.
Harriet Martineau synes at have været den første, som har rettet
hendes opmærksomhed paa som hovedvilkaaret for kvin
dens frigjørelse; i begyndeisen viger hun tilbage for tanken paa, at alle
virksomhedsveie skal aabnes for kvinderne og spøger saa smaat over
denne tanke. Men allerede i 1838 i januar optager hun for fuldt alvor
kvindespørsmaalet til granskning sammen med Bøklin og gjendriver
efterhvert alle hans indvendinger. „Fra jeg var barn", siger hun, „følte
jeg mit hjerte banke for medborgerligt liv og af en stor kjærlighed;
men hvilke usle maal fik man det ikke fil at banke for. Og hvor
Nylænde, iste april 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
