Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Vore dameforfattere (X)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad specielt den gutteagtige slaaen-sig-til-ridder paa forfatterinderne
angaar, saa burde dog de unge herrer seiv have frembragt noget mere,
før de indlod sig paa at forhaane disse.
I literaturen som i musiken gjælder det, at de falske toner er lige
falske, enten de gaar for høit eller for lavt. En kunstners instrument
maa være stemt til den fineste renhed, hvis ikke hans toner skal falde
skurrende tilbage. Om nogen mærker, at en sangers toner jevnlig ligger
en nuance for høit, og han i vrede herover frembringer en hel del,
som ligger en nuance for lavt er saa det bedre?
Derfor blir f. ex. G. Finnes „Dr. Vangs Born" paa sin vis ikke et
håar bedre end Maries ~Drivende Skyer" er paa sin. De synger
falskt begge to.
Men vi har forfattere, som synger med rene toner. Jeg kjender
især én, som ,,har været sin muse ubrødelig tro" for at tale i gam
mel stil. Ikke et knæfald for tidens retning eller publikums smag har
denne forfatter gjort. Ikke en linje for at tjene penge eller for at vinde
ære og ros. Ikke et ord, uden fordi det maatte siges, uden fordi det
dreves af den indre trang, der ikke kunde modstaaes. Og denne for
tatters „læber er formede saa, at idet sukket og skriget trænger ud
over dem, lyder det som skjøn musik".
Det gjør mig ondt at maatte svare, at det i regelen er ganske unge
mennesker, hvem hverken livet har modnet, eller kundskaber givet
retten til at sidde i dommersæde.
Uden f. ex. at kjende mere end kanske nogle faa linjer af Nordens
største forfatterindes skrifter det er jo ikke iaar, de udkom, og man
besværer sig ikke med andet end med nutiden tales der med den
største haan om alt, hvad der har været skrevet af kvinder.
„Vore dameforfattere falder ofte paa værre ting", siger den unge
Ch. med mandlig visdom og værdighed. Og den ligesaa unge G. Finne
taler med skoleguttens overlegenhed om ,,melkevandsliteratur" og ,,den
rentud ækle maade, paa hvilken vore forfatterinder" osv.
Naa jaja, herregud! lidt tølperagtige har vel de fleste af os været
i slyngelalderen. Men at vore redaktioner tar tiltakke med. saa tarve
lige medarbeidere, saa umodne kritikere, det er det, som forundrer
mig mest.
Man skulde dog af arbeidere i en særskilt branche kunne for
lange, at de var lidt hjemme i denne branche, at de var lidt mere
hjemme i disse ting, end folk til daglig er. Men vore avisers kunst
literatur-musik-anmeldere - paa faa gode undtagelser nær er saa
tydelige begyndere i faget, at man sommetider maa rødme paa deres
vegne, nåar man ser den ugenerte flothed, hvormed de dog lægger ud.
-x
Nylænde, 15de april 189I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
