Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Vore dameforfattere (X)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Hendes skrifter har alle været forud for sin tid, derfor har de ikke
været forstaaede af mængden. Men de vil komme til at leve med de
største mesteres, nåar de smaa profeter forlængst er smuldret hen.
„Amtmandens Døtre" denne glimrende kulturhistorie, dette stor
artede sjælemaleri jeg ved ikke, hvilken af disse bogens to sider,
der maa gives det høieste værd denne bog synes idetmindste mig
den fuldkomneste af alle vor literaturs tortællinger.
Der tales nu for tiden om, at vore digteres bøger ikke eier
psykologi, har man da ganske glemt ,,Amtmandens Døtre"?
Der klages over, at ikke kvinderne seiv giver bidrag til en bedre
forstaaelse af deres tanker og følelser. Har man aldeles glemt Sophies
dagbog og Margrethes optegnelser? Disse blade, som kan læses atter
og atter, fordi de eier den sandhedens uforfalskede ægthed, som vanske
lig kan beskrives eller forklares, men som føles til ens inderste. Intet
er fantaseret eller tillavet; alt er oplevet oplevet og følt med en
modtagelig sjæls intense styrke.
„Men Camilla Collett er jo ogsaa den eneste, som er værd at
nævne", kan hænde man svarer os.
Seiv om vi indrømmede, at de øvrige ikke var værd engang at
nævne skulde derfor denne eneste heller ikke nævnes?
Det er jo herom talen er. Thi der er intet at sige paa en skarp
kritik, nåar den er kyndig, og nåar den er retfærdig. Men der er
meget at sige paa den kritik, der gaar efter principet: „Slaa smaa
guten, kor du sjer’n. Har’n it gjort gæli, saa jagu gjær’n!"
Men vi indrømmer forøvrigt ikke, at der ingen andre af vore for
fatterinder fortjener at nævnes om end ikke i samme aandedræt
som Camilla Collett, saa dog fuldt saa godt som mange af vore unge
fmandlige forfattere.
Vi har f. ex. Alvilde Prydz, hvis sidste bog „Lykke" indeholder
mange psykologiske finheder (en kvindes følelsesliv, som kun kvin
der kan bedømme); vi har Elise Aubert, hvis bøger er uforfalskede
og sunde livsskildringer. Vi har Magdalene Thoresen og Amalie
Skram, vi har - naa ja, vi kan jo holde os til de helt norske og
lade Danmark og Sverige seiv sørge for sine.
Men fordi om vi altsaa gjør døgnkritikerne den indrømmelse, at faa
eller kun én af vore kvindelige forfattere har hævet sig til en meget
høi rang, saa indrømmer vi dem ikke derved retten til at tale med
oragt om vore forfatterinder i almindelighed.
Det er Camilla Collett.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
