Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Tidens tegn (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg har talt om de privilegeredes lejr. Jeg vil i forbindelse med
ovenstaaende nævne den kendsgerning, at forrettigheder øver en moralsk
nedbrydende virkning paa deres indehavere. Dette blot i al korthed
tor at forklare livorfor det staar saaledes til med sandselighedsmændene
som ovenfor er skildret; de hører til det køn, som hidtil har været
eneherskende.
Det vilde være godt for de literære virkelighedsmænd, de, som bare
tror paa den lave virkelighed, at læse ,,Om renhed og bltifærdighed"
af fru Olaug Løken. Dette Ulle skrift burde optages i „bibliothek for
de tusen hjem", da det giver et saa enkelt sædeligt grundlag. I disse
tider, da der formelig blir gjort stormløb mod selve begrebet sædelighed,
burde dette skrift udbredes saa meget som muligt.
Forfatterinden skeiner med dybt. klart blik mellem renhed og blu
færdighéd som to ganske forskellige begreber:
~Renhed er alene en indre egenskab, blufærdigheden alene en ydre.
Den er, om jeg saa maa sige, renhedens sædvanlige klædebon, ren
hedens sædvanlige kendemærke".
~Renhed kan alene være et slags, renhed er renhed. Men blu
færdigheden kan, fordi den er et ydre tegn, være to slags : ægte
og uægte".
„Renhed er en mægtig drivkraft til det gode. Nåar har derimod
blufærdighed fremdrevet en god, en barmhjertig gjerning?"
,,Det var den ogsaa undskyldt for; thi den er ingen indre driv
kraft: den er kun, som jeg før har sagt, et ydre tegn, en ydre prydeise".
,,Altsaa tror jeg, vi maa antage, at blufærdigheden er værd at
eftertragte og værd beundring, nåar den er det ægte tegn paa hjertets
renJied, men dette ægte tegn det er den ikke, nåar den forhindrer
menneskekjærligheden fra at virke frit. Da blir den en uægte prydelse,
hvor skøn den end kan se ud".
„At krænke renheden vil til alle tider, under alle forhold, blive
en forbrydelse. At krænke blufærdigheden vil til sine tider endog kunne
være en velgerning".
Nåar bagstrævet træder op for at fremstille blufærdigheden, da
viser den sig i sin uægte skikkelse. Jeg maa tro, at forfatterinden her
har for øje beslaglæggelsen af en bog som ,,Albertine". Christian
Krohg gjorde her en retfærdigheds- og barmhjertigheds-gerning. Han
kunde med rette sige i sin forsvarstale for højesteret: ,,Jeg kan pege
paa hvad jeg har udrettet i denne sag".
Da hr. G. Finne møder op med politi mod kvindekønnet, saa gir
han os en velkommen anledning til at irettelægge vore indlæg i denne
vigtige sag. Jeg vil anbefale ham at læse følgende skildring, fra oven
nævnte skrift; han vil derved faa at vide, hvorledes det forholder sig
Nylænde, iste mai 1891. 135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
