Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Tidens tegn (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
med de kvinder som blir arresteret, og med de mænd, som ikke blir
arresteret, men som burde arresteres :
„Hvis der nemlig i et samfund eksisterede gruelige sædeligheds
forbrydelser, som faa kender eller tænker paa, og hvis nogen pludselig
aabenbarer dette for alle og enhver, da vil en slig aabenbarelse unådig
kunne foregaa, uden at krænke blufcerdigheden, men var den derfor
ikke en velgerning?"
„Lad os tænke os et samfund langt bortliggende, hvor der i tidens
løb havde opsamlet sig saa megen raaddenhed, at endog lovens egne
haandhævere blev befalede at overtræde landets love, ved paa den mest
oprørende maade at beskytte usædeligheden. Saaledes nemlig, at de
mænd, som ønskede det, frit og ustraffet kunde forføre fattige piger,
tilsist paadragende dem den ødelæggelsens sygdom, hvoraf de seiv var
angrebne, og saa – i en umenneskelighed, der er eksempelløs
tvinge disse kvinder til at udgøre en klasse for sig seiv, en klasse
alene bestemt til tilfredsstillelse af mændenes urene lyster, tvinge dem
til at opgive sine navne i politiets bøger og til bestemte tider at møde
op til kontrol hos den dertil beskikkede læge, for at ikke den sygdom,
mænd havde paaført dem, skulde ved smitte udbrede sig formeget,
mens mændene seiv, frit bevægende sig i samfundets højeste og reneste
sfærer, kunde nyde en ubeskaaret agtelse og velvilje overalt, hvor
meget endog disse mænd kunde være angrebne af den samme sygdom,
og hvor mange kvinder endog de havde begaat den forbrydelse at
paaføre sygdommen. Ja lad os tænke os, at det i dette gamle sam
fund endog gik saa vidt, at af og til ganske uskyldige kvinder paa løs
mistanke kunde gribes og føres til denne offentlige lægekontrol, som
for hele livet ødelagde deres selvagtelse og stemplede dem som men
neskehedens udskud! men mens alle mænd gik fril Og lad os
tænke os, at der da i dette samfund udkom en bog, som i utilhyllede
ord fremstillede den nøgne sandhed; var da ikke en saadan bogen
velgerning? Men lad os tænke os, at dog de, som havde magten,
forbod denne bog at udbredes, af frygt for, at den skulde krænke folks
blufærdighed!
~Skulde vi kunne tænke os en mer skærende ironi? Lasten blev
beskyttet, urenheden og uretfærdigheden blev taalt, men nævnelsen af
den eksisterende urenhed, den blev behandlet som en forbrydelse!!"
Til slutning vil jeg, fra samme haand, hidsætte denne sætning, som
jeg hentyder til i artikelen mod det Marholm’ske kaos:
„Lad os lægge vore børn alvorlig paa hjerte, at dette forhold
mellem mand og kvinde, dog aldrig blir skønt, aldrig blir helt men
neskeligt engang, hvis det ikke er et aandeHgt forhold, paa samme tid
som et legemligt. Hvor smukt det kanske ogsaa eileis kan se ud, det
blir dog ikke da et menneske værdigt".
Nylænde, iste mai 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
