Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og nåar alle de omsorgsfulde, for kvindens fremtid saa bekymrede
mænd kommer og stilfærdig klapper os paa skulderen og siger: Vær
dog stille og rolige, gjør intet rabalder; saa smiler vi igjen ganske lunt
og tænker: Mærkværdig, hvilke dybe redder barbariets egoisme har slaaet !
Men fordi vi forstaar, hvor meget vianJen har at faa bug t med,
før han med klart, uhildet blik kan bedømme kvindernes forlangende
om fuld ligestilling, maa vi med beundring se op til de mænd, der
trods nedarvede tilbøieligheder, trods tradition, trods det, at de maa
være sin egen tids børn har kunnet hæve sig til et saa fordomsfrit og
uegennyttigt standpunkt, en saa stor respekt for sandheden, at de fuldt
indser, at kvinderne kun forlanger retfærdighed, nåar de gjør krav paa
alle rettigheder som individer og samfundsborgere. Man behøver kun
at forsøge det eksperiment i et øieblik at ville sætte sig ud over alt,
hvad der heder tid og rum, for at faa tag i sit eget inderste jeg, og
man vil forståa at vurdere dem, der staaende i sin tid og paa de hen
rundne tider, kan hæve sig over sin tid, saa at de tør bryde med en
samfundsordning, som slægten har levet sig saaledes ind i, at den tror,
den eksisterer med en naturlovs ubetvingelighed.
Men de mænd, der vil sandheden, der vil øve retfærdighed alene,
de indrømmer ogsaa, at alene kvinderne seiv har ret til at dømme om,
hvor grænserne for deres virksomhed er. De ved, at de ikke vilde
være upartiske, hvis de vilde sige: 1 kvinder, hold eder til hjemmet
alene. Det kan godt være, at kvinderne seiv vil sige, vor største opgave
ligger indenfor hjemmet, og for at kunne fylde denne opgave vil vi
begrænse vor virksomhed udåd. Men det faar isaafald være kvinderne
seiv, som trækker denne grænse. Vil mænd trække den for os, blir
den urimelig, unaturlig.
Mine damer! Der vilde ikke være nogen synderlig fare for vor
sag, for stemmeretssagen, hvis vi blot havde venner, som vi kunde
beundre og modstandere. Men ikke alle, der kalder sig vore venner,
tør vi stole paa. Det bør vi mærke os. Der er nu f. eks dem, der
nok vil hjælpe kvinderne, protegere os, men ikke taaler, at kvinderne
vil hjælpe sig seiv paa sin egen maade, – despoter altsaa, men despoter
kan umulig være venner af kvindesagen. Saa er der dem, som gjerne
vil støtte sagen, men nåar det kommer til stykket har et lidet men
sætter en betingelse, og faar de ikke denne frem, saa farvel hele kvinde
sagen, ingen stemmeret for kvinder! De vil altsaa ha løn.. Men
det kan synes, som om jeg taler vel meget i almindelighed, jeg skal
derfor bestemtere udtrykke, hvad jeg mener: Alle de, der ud fra et
partistandpunkt eller paa grund af sine særegne politiske, religiøse eller
sociale anskuelser arbeider for kvindestemmeret, er farlige venner, hvis
vi tar dem for noget mere eller noget andet end det, de virkelig er.
Og jeg skal søge at bevise denne paastand.
Nylænde, iste juni 1891. 165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
