Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venstre har som parti visl kvindesagen tjenester. • Hvorfor har
imidlertid venstre ikke nu kvindestemmeret paa sit partiprogram?
Lederne tror naturligvis, det vilde skade partiet, de ved, der er for
meget af barbaren igjen hos vælgerne, og de bøier sig for barbaren.
Altsaa nåar partihensyn kommer med ingen retfærdighed for kvin
derne. Men det bør vi kvinder huske! Venstre er som parti endnu
ikke kommet længere end høirepartiet, nåar der er tale om kvinde
stemmeret. Og dog er der saavel inden høire som venstre mænd, der
gaar med paa stemmeret for kvinder; - men til venstre hører rigtignok
alle de mænd, der offentlig har erklæret sig for kvindestemmeret. Vi
har derfor at frygte partier, mere end individer. Og der er et parti,
der i denne tid mere end nöget andet har svigtet kvindernes tillid: det
er arbeiderpartiet. Dette parti, der gaar ud fra, at stemmeret er en
menneskerettighed, kan theoretisk ikke komme fra kvindestemmeret,
men praktisk kommer de let fra den ved at sige: „det første skridt er
almindelig stemmeret for mænd." Vi kvinder skal blot være med og
øge mængden af de udelukkede, for at uretfærdigheden kan træde rigtig
skrigende frem og paa den maade hjælpe til, at alle mænd slipper
indenfor portene. Men vi skal ikke tåge os det nær, om porten falder
igjen midt for næsen paa os. Vi kan være ganske sikre paa, at de
tusener af mænd, der slipper indenfor med almindelig stemmeret, at de
vil lukke op for os! Men det er netop det, vi ikke kan være sikre
paa. Civilisationsarbeidet er ikke trængt mere igjennem til disse mænd
end til dem, som før var indenfor portene. Og saalænge der endnu er
saa meget igjen af barbaren, er det mest sandsynligt, at ogsaa disse
mænd kun altfor meget vil glæde sig ved at være komne tilsæde i
»magtens hynder" og udnytte magten. Se til de lande, der har almin
delig stemmeret; er kvinderne der komne saa meget længere end hos
os! Se til det frie Schweiz! Det har vistnok indrømmet kvinder endel
friheder, men hvem kommer disse friheder tilgode, jo, udlændinger.
Landets egne kvinder holdes fast nok bundne til den huslige-arne. Og
se til Amerika! Nei, løfter om hjælp, kan vi ikke ta imod; de, der
lover, raader nemlig ikke for det, de lover. Lederne bøier sig for
masserne, for vælgerne, det har venstrelederne gjort, og vi har ingen
garanti for, at ikke arbeiderpartiet vil gjøre det samme.
166
Der er andre end de politiske partier, som har antydet, at de nok
vilde protegere kvinderne, hvis de vilde slutte sig til dem. Socialisterne
vilde gjerne sluge kvindesagen. Det hører nemlig med til den sociali
stiske samfundsordning, at mænd og kvinder har samme rettigheder og
samme pligter. Hvis kvinderne vilde være med og arbeide for den
socialistiske stat, vilde nok socialisterne støtte kvindernes forlangende
om stemmeret. Men sæt, at socialisterne kunde hjælpe sig med al
mindelig stemmeret for mænd for at realisere sin idé! Sæt, atmænde-
Nylænde, Iste juni 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
