Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødvendigt at minde om alle de fattige familiemødre, som daglig kjæm
per en fortvilet kamp for at holde suiten borte fra sig og sine børn, og
hvis værste fiende ikke saa sjelden er den mand, som samfundet gir
hals og haand over dem. Seiv om man forudsætter, hvad jeg for
øvrigt synes er en fornærmelse mod hr. Hertzberg, at han kun har
tænkt paa överklassens kvinder, paa de økonomisk heldig stillede
kvinder, saa er der vist heller ikke blandt dem mange, som ikke gjen
nem sorg eller sygdom eller anden ulykke er kommet i berøring med
virkeligheden paa en ganske anderledes haard og bitter maade, end
man i almindelighed blir det ved at praktisere som doktor eller soren
skriver. Det er nok temmelig frugtesløst at ville holde livets strenghed
borte fra kvinderne ved at nægte dem stemmeret, og hvad deraf folger.
Jeg synes ogsaa det er lidt underligt, at det skal være saadan en
usigelig tung byrde, disse politiske rettigheder. Mændene lader da til
at \ ære noksaa ivrige for at gjøre dem gjældende De ser siet ikke ud
til at betragte det som en haard pligt at deltage i det politiske liv.
Man ser dem jo tvertimod kappes og strides om at komme ind i disse
slemme konflikter. Ja, men manden er skabt for det offentlige liv,
siger biskop Heuch, og kvinden er skabt for hjemmet. Hvoraf ved nu
de herrer Heuch og Hertzberg saa overmaade godt, hvad vi kvinder er
skabt til, hvad naturen har bestemt os for. Egentlig ved de vel ikke
stort mere end, at det er kvinderne, som bringer børnene til verden,
hvilket faktum Biskop Heueh vel tænker paa, nåar han efter først at
ha fastslaaet hendes jevnbyrdighed med mændene, som en endnu mere
storartet indrømmelse, udtaler: „Ja, vi siger: det menneskelige samfunds
liv kunde ikke tænkes at beståa, hvis ikke kvinden med hendes eien
dommelige evner og begavelse var til". Jeg er tor en gangs skyld
ganske enig med biskoppen, men jeg synes ikke, vi behøver at være
saa svært taknemlige for denne indrømmelse. Jeg har heller ikke hørt,
at nogen tænker paa at forandre dette med børnene, skjønt jeg nok
synes, at hr. Hertzberg, nåar han erklærer det for mændenes sag at
bære byrderne, og netop de største og sværeste, ogsaa burde lægge
denne byrde, som ingenlunde hører til de lette, over paa sit kjøn.
Siden disse herrer er saa enige om, at en grænse bør sættes for
vori arbeide, en grænse, som hr. Hertzberg sætter ved postvæsenet, og
som hr. Heuch indsnevrer til blot at omfatte det, som hører huset og
hjemmet til, saa er det vel saa, at de anser os for underordnede væse
ner, udrustede med en underlegen forstand og dømmekraft, som ikke
strækker til for at afgjøre, hvor vi passer, og hvad vi vil føle os bedst
tilfredse ved. De betragter os da formodentlig som umyndige, der ikke
seiv kan bære ansvaret for sine handlinger? Nei paa ingen maade, det ind
rømmer de ikke. Hr. Hertzberg erklærer, at kvinderne er„selvstændige,tæn
kende og villende væsener, med rettigheder, pligter og personligt ansvar, fuldt
Nylccnde, iste juni 1S91. 169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
