Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sideoidnede med mændene i menneskelig og kristelig henseende", og vi
har jo hørt, at hr. Heuch ogsaa hævder vor jævnbyrdighed ; ja et sted
i sit foredrag siger han, at han sætter kvinden over manden.
170
Men er der da nogen mening i, er der nogen sund sands i dette El
vi selvstændige væsener, jevnbyrdige med manden, hvorfor nægter man
da os den ret, som tilstaaes ethvert mandligt individ, selvbestemmelses
retten, retten til at vælge, hvad vi vil lægge vort arbeide paa, hvor vi
vil anvende vore evner.
Dette formynderi, som disse mænd og de, som folger dem, paatager
sig ligeoverfor os, harmer mig mest af alt, og jeg vilde ønske, jeg
kunde vække alle kvinders indignation derover. Er det ikke oprørende
dette mandshovmod, som vil paa en prik bestemme alle ting for os.
Lad os seiv faa lov til at finde ud, hvad vi duer til.
Hvad kan det hjælpe, at de overvælder os med sentimentale lov
prisninger af vore huslige talenter, vore uvurderlige egenskaber som
hustruer og mødre. Jeg synes ikke der skal noget skarpt blik til at se
den foragt, som ligger skjult under alle disse blomster. Lad os da
kjæmpe for at tiltvinge os agtelse, for at hævde den jævnbyrdighed,
som alle er enige om i navnet at tilstaa os. Lad os ikke slaa os til
ro med de indrømmelser, vi har vundet, husk, alt kan tages fra os,
saalænge mændene er alene om at skrive lovene, saalænge vi er magtes
løse i alle offentlige anliggender. Stemmeretten er den eneste betryg
gelse for de vundne rettigheders bevarelse, den nærmeste vei til til—
kjæmpelsen af nye.
Frøken Anna Rogstad: Mine damer! „Men sunde og gode hjem
kan aldrig mandfolk skabe i verden; det kan alene kvinden gjøre".
„Kvinden har en evne til - at finde, hvad der kan, og hvad
der ikke kan gjøres i ethvert givet øieblik, til med et eneste greb at
se ind i selve tingenes kjærne;" - Dette er biskop Heuchs ord i
Norges storting under debatten om stemmeret for kvinder.
Nåar en saadan bekjendelse kan udgaa af bispens egen mund i
det øieblik han staar op i Norges storting for at bekjæmpe vor sag,
ja da faar vi sandelig ikke smaa tanker om vor dygtighed og uund
værlighed. Er denne bekjendelse saa sand som den er given og
vi betviler det selvfølgelig ikke da forstaar vi ogsaa, at den grund,
som hans høiværdighed og „mange" med ham har til at stemme mod
stemmeret for kvinder, maa være som biskoppen seiv antyder
„saa uforklarlig som treenighedens mysterium". Er det saa fat med
biskop Heuch og det parti, han er talsmand for, da er det sandelig
godt haab om, at de gode mænd faar opleve „syndflodens" komme,
som h. h. hehagede at benævne det tidspunkt, da Norges storting ved
tager stemmeret for kvinder. Er det saa fat, siger jeg, at høires tals-
lNfylæntle, Iste jiiiii 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
