Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Professor dr. Olaf Skavlan (M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De, som har havt den lykke at kjende professor Skavlan personlig,
vil mindes hans skarpe, sorte øine med det overraskende milde blik,
men de vil ogsaa erindre de raske, nervøse glimt i hans øine, der
momentvis røbede en lidelse, hvis udtryk han ellers energisk bekjæm
pede. De vil erindre hans sikre, rolig veiende, humane og milde
dom, men de vil ogsaa mindes de skarpe, smaa, lynsnare bemærk
ninger, der tilspidsede som et epigram kunde slaa ned i en samtale
eller en udredning, han stiltiende havde hørt paa, og i én sætning
afslutte, opsummere diskussionen eller vel endog klippe traaden
midt over.
De, der ikke har kjendt ham personlig, vil alligevel vide, hvordan
han mangen gang har sagt det afgjørende ord i en afgjørende sag;
thi denne stille, fine, tilbageholdne mand, han havde ikke alene den fineste
intelligents og det nobleste hjerte, men han var fremfor alt en modig,
selvbevidst mand, som stod ved det standpunkt, han havde indtaget.
Han var at finde der hvor det gjaldt. En udsat post, en sag som havde
modbør, afskrækkede ikke ham tvertimod! Han spurgte ikke efter
hvem der var med, hvor mange der var med, han spurgte efter ret
færdighed og sandhed og fremskridt. Derfor var han en virkelig støtte
for enhver god sag han var med paa, og det er en ære for kvinde
sagsforeningen, at den havde ret til at lægge en krands paa hans
kiste.
ning gjennem personlig gjennemlevet tænkning og arbeide, ligesom
han havde samlet sin moralske kraft ved en arbeidsomhedens og flidens
stadig fortsatte kamp med en svag helbred, afvexlende med mellemrum
af tvungen hvile, som han bar med en resignation, en concentreret stille
viljekraft, der aldrig tillod ham at klynke, aldrig slåp taget, aldrig gav
sig over, men holdt aanden oppe, vaagen og livlig. ja munter, og
sindet velvilligt.
178 Nyiænde, 15de juni 189 i.
M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
